Bøgerne er væk

I går mistede jeg størstedelen af mine bøger. De blev ødelagt, fordi den kælder, hvor de midlertidigt var blevet opbevaret på grund af en flytning, blev oversvømmet. Oversvømmelse i Madrids ørken i juli? En vandrør begyndte at lække fredag aften, hvor viceværten var gået på weekend. Det blev først opdaget mandag morgen. Stort set al dansk skønlitteratur og det meste af den filosofiske faglitteratur er væk. Den tredjedel af bøgerne, der ikke blev ødelagt, blev beskadiget.

Så hvis du har skrevet en bog, som du synes skal stå i min reol, og du har nogle frieksemplarer, som du ikke kan få afsat, så må du meget gerne tage et eksemplar med, næste gang du besøger mig i Madrid. :-)

Jeg lavede et sarkastisk opslag på Facebook, hvor jeg lod, som om jeg fandt det praktisk at slippe af med alle de bøger, fordi jeg nu har mindre plads til dem. Og jeg har mindre plads. Men jeg er ikke glad for at slippe af med mine bøger. Faktisk føler jeg mig nøgen uden. Jeg ejer ikke mange ting, men mine bøger havde jeg ikke forestillet mig at skulle undvære.

Selv hvis jeg havde råd til at købe bøgerne igen, er der mange, jeg aldrig ville kunne finde. Det østtyske filosofileksikon, som jeg fandt antikvarisk i Berlin i 1996, fx. Den 30-binds Ordbog over det Danske Sprog fra tresserne. Måske ti bind har overlevet. Den danske firserpoesi. Det meste optrykkes ikke længere. De første danske Wittgenstein-oversættelser, fx Om vished med det lange forord af Husted, som jeg har læst mange gange, men alligevel bladrer i flere gange om året. Kjeld Schmidts oversættelse af Marx’ Grundrisse, Kierkegaards samlede værker.

Man kunne tænke, at det var lige meget med de bøger, som jeg allerede har læst, men sådan har jeg det ikke. Jeg vender næsten altid tilbage til bøger, jeg har læst. Særligt fagbøgerne, men også skønlitteraturen. Ikke nødvendigvis for at læse hele værket igen, men måske et kapitel eller en passage, som jeg har brug for eller blot er kommet til at tænke på. Det er simpelthen en utryg følelse ikke at have de bøger, som jeg er formet af, særligt efterhånden som hukommelsen begynder at svækkes.

Jeg skrev engang en novelle om en Mikkelsen, hvis bøger lidt efter lidt forsvandt fra reolen. Det var især hans Wittgenstein-samling, der blev væk.

x