I forgårs skrev jeg her på bloggen et
forsvar for Kevin Spacey under titlen: 'Kevin Spacey er ingen Weinstein', og dårligt havde jeg lagt teksten op, før det
væltede frem med nye beskyldninger mod den amerikanske skuespiller. De fleste
handler om Spaceys adfærd i perioden 2003 til 2014, hvor han var kunstnerisk
leder på Old Vic-teatret i London. Her har en række tidligere medarbejdere nu
offentligt anklaget ham for at have gramset på dem eller taget dem i skridtet.
I modsætning til den 31 år gamle
ikke-sag, som jeg skrev om i forgårs, så handler de nye anklager om befamlinger
af voksne mænd. Det gør jo umiddelbart betragtet sagerne endnu mindre alvorlige
end den første bagatel, for voksne mænd må man altså gerne lægge an på og
forsøge at komme i seng med. Men på den anden side er der tale om en helt anden
situation end i den forældede sag: Først og fremmest fordi Spacey var
kunstnerisk leder på Old Vic. Her havde han en indiskutabel magtposition i
forhold til de unge skuespillere og andre medarbejdere, som han angiveligt har
klemt om pakken. Netop dette gør naturligvis, at Spaceys sager nu alligevel begynder
at minde lidt om Weinsteins. Jeg har endnu ikke hørt, at Spacey skulle have
truet nogen med, at de ville gå glip af en karrieremulighed, hvis de ikke ville lege med chefen, eller at Spacey direkte skulle have tvunget nogen til sex, men et
godt gæt er, at der vil dukke mange nye anklager op i løbet af de næste dage,
så det kan jo komme.
De sager, som nu er kommet frem, kan næppe føre til straffesager, men formodentlig til
erstatningssøgsmål. Lad os se. Og hvis der er hold i de nye anklager, har Spacey
misbrugt sin position til at opføre sig som en uhæmmet gris, så selvom han
måske ikke direkte har lovet skuespillere roller til gengæld for sex (noget som
jo desværre altid har været ret almindeligt i Hollywood), så ligger det i kortene, at det ikke er gratis at sige nej chefen, når han ikke kan
holde hænderne for sig selv eller pikken i bukserne. Det er en alt for
almindelig måde at være chef på, ikke kun i teater- og filmverdenen.
Det er usympatisk, fordi det presser
ambitiøse medarbejdere til at have sex med en person, som de måske overhovedet
ikke har lyst til at have sex med.
Det er også usympatisk, fordi de
medarbejdere (her skuespillere), som vælger at takke nej til at bytte sex for
en forfremmelse eller for en god rolle, ja, de går glip af denne forfremmelse
eller hovedrolle, selvom de sagtens kan have været de bedst kvalificerede.
Derfor skal vi arbejde på at komme væk
fra denne måde at være leder på. Det kan man gøre på flere forskellige måder:
Den bedste og mest radikale måde er at nedbryde magthierarkierne i samfundet og
på arbejdspladserne, sådan at ingen chef har absolut magt. Absolut magt er ikke
sundt. Det er bedre at dele magten, det er bedre at kontrollere magten, det er
bedre at skiftes til at have magten, og det er bedre at udøve magten i samråd
med andre indviede. I den udstrækning dette er praktisk muligt.
En anden vej er netop at stå frem med
sager, hvor chefer udnytter eller forsøger at udnytte deres magt til at få sex
med medarbejdere, som ikke har lyst til det. Ikke for at smide liderbasserne i
spjældet, men for at bevidstgøre dem om, at det ikke er en sympatisk adfærd.
Det er heller ikke en acceptabel adfærd. Med det mener jeg, at klare og
gentagne brud på en nedskrevet adfærdskodex for ledere bør kunne føre til
afskedigelse, selvom der ikke har været tale om strafbare handlinger.
Jeg mener, man bør gøre begge dele:
nedbryde magthierarkier og stille krav om, at ledere ikke misbruger deres magt.
Anthony Rapps anklage mod Kevin Spacey
var så tvivlsom, så bagatelagtig, så forældet og så tilsyneladende
enkeltstående, at det forekom mig helt absurd at gøre Spacey både æres- og
arbejdsløs på det grundlag. Men det viste sig kun at være ouverturen; de anklager mod Kevin
Spacey, der siden er kommet frem, tegner et andet og mere skimlet billede af en
teaterchef, som ikke kunne håndtere sin magt på en acceptabel måde.
Afsløringerne standser næppe her. Måske
får nogle af anklagerne et retsligt efterspil. Det må vi afvente. I hvert fald
må det afklares, hvad der faktisk er foregået på Old Vic. Kevin Spacey
vil sikkert selv have godt af en periode, ikke i skyggen, men i det mindste
uden for rampelyset. En tænkepause.
Det har han tilsyneladende selv erkendt. Spacey valgt at gå i behandling og til
udredning hos en psykolog. Det er klogt af ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar