onsdag, marts 28, 2012

Har vi diminutiver på dansk?

Spanierne bruger diminutiver til at hygge om hinanden med sproget.

De siger 'abuelito' i stedet for 'abuelo'. 'Abuelo' betyder bedstefar, og endelsen 'ito' betyder lille.

De bestiller en 'cervezita', som betyder 'lille øl' i stedet for blot 'cerveza', som jo betyder øl. Og ganske vist har spanierne en tilbøjelighed for små fadøl (20 cl.!), fordi de ikke kan nå at drikke en halv liter, inden den bliver varm.

Men det er ikke derfor. Når de faktisk ønsker sig et ordentligt svin af en fadøl, trekvart liter, kan de også finde på at bestille en 'cervezita'. Hvorfor? Fordi det er hyggeligt, når noget er småt. Det er jovialt og ufarligt. Man mener ikke noget alvorligt med det, man er ikke på vej i hegnet, man vil ikke vælte baren, tage et brusebad eller kneppe bartenderen, man vil bare have en lille øl.

De bruger også diminutiverne i navne. 'Manolo' bliver til 'Manolito'; 'Clara' bliver til 'Clarita', hvis det er en, man kan lide. Eller i det mindste en, man kender godt. Eller en, man vil drille lidt, godmodigt.

Hvis man kan man foretage enhver sproghandling på et hvilket som helst sprog, og det antager vi, indtil andet er godtgjort, må vi kunne gøre det samme på dansk.

Men har vi overhovedet diminutiver på dansk?

Ikke på samme måde, i hvert fald. Ikke som endelser på ordene. Jo, en rumpe kan blive til en rumpette, men er det egentlig en lille røv eller bare en fornem en? Jeg er ikke sikker. Navne kan vi imidlertid godt forsyne med diminutiv-endelser. Hans kan blive til Hanse (eller Hansemand), Jens til Jense (Jensemand) og Simon til Simse. Det er hyggeligt, det er kærligt drillende diminutiver.

Men har vi andre diminutiv-endelser på dansk? Jeg kan ikke komme i tanke om nogen.

Hvad gør vi så? Ja, vi gør jo det, som det fattigere sprog altid griber til, når det er i bekneb: bruger flere ord. Vi sætter sammen. Lille-Ole, Lille-Karen eller Bette-Karen, hvis vi er i Jylland. Og øl? Vi bestiller da 'en lille øl'. Dette kan så almindeligvis ikke betyde en stor fadøl på dansk, men det kan sagtens betyde en almindelig 33 cl. Hof på flaske på et værtshus uden fadøl. Og hvis jeg siger: "Skal vi ikke drikke en lille øl?" har jeg intet sagt om øllens størrelse. Det er en konstrueret diminutiv, en jovial og udramatisk måde at invitere på.

Nå, ja. Så kan vi jo også foretage den samme sproghandling med et andet sprogligt virkemiddel. Hvis jeg gerne vil udtrykke, at det er hyggeligt med en rullepølsemad, kan jeg sige: "Jeg tror, jeg tager en lille rullepølsemad", men jeg kan også sige: "jeg tror, jeg tager rullepølsemadden". Altså bruge den bestemte form, som viser, at jeg er fortrolig med værtens rullepølse og synes godt om den. Det er en gammel bekendt, så at sige.

Jeg tror, det var Jørgen Ryg, der spurgte:
"Hvordan ved man, at man er begyndt at have det for hyggeligt med konen?"
Og Preben Kaas, der svarede:
"Når man hører sig selv spørge: 'Skal vi ikke have os et lille knald i aften?'"

Også diminutiver skal anvendes med sproglig omhu. Måske er det ikke alle dele af livet, man ønsker at tage dramaet ud af.

5 kommentarer:

Nanna sagde ...

Hej Jencito,
Jeg hed (hedder sikkert stadig) Nanita i Latinamerika, hvor man er endnu mere vild med diminutiver end i Spanien. Det passede ikke helt vel med virkeligheden eftersom jeg næsten altid var ca. ½ meter højere end de andre. Helt fedt bliver det, når de laver diminutiver ud af adverbier som ahora ("ahorita"), det har jeg altid kunnet flippe helt ud over.
(For at svare på dit spørgsmål: Altså, på dansk har vi jo faktisk ord der ender på -ling, som er diminutiv (mandsling, gæsling, skilling), men det er ikke aktive former. Og derfor kan vi ikke bestille en øl-ling... :-)

Jens Peter Kaj Jensen sagde ...

Hej, Nanita,

Fremragende gravet frem! Jeg havde helt glemt ling-formen, som vi ganske vist ikke danner nye diminutiver med längere, men de er jo stadig i sproget som rester. Stikling, kylling og vel ogsaa tvilling (eller er det en anden afledning?)

Nanna sagde ...

Tak - dejligt at diminutiv-nørde lidt. :-) Jo, tvilling er også diminutiv: Tve-ling, altså to små ( = mennesker). Jeg synes nu siden i går, at øl-ling lyder LIDT hyggeligt. Det kan du som forfatter bedre sige, om det gør. :-) Måske jeg skal prøve at bestille en øl-ling en gang alligevel. Kan det forøvrigt passe at alt med -ling er "en" og aldrig "et"?
(Det er rigtigt at vores diminutiver er stivnede former, men jeg har i vore dage hørt værterne i Lille Nørd synge at de er "2 nørd-linge-venner" dvs. -ling brugt diminutivt og i et nyt ord).

Og så kom jeg til at tænke på ord med -lil, som jo også må være diminutiv, men jeg kender ikke andre end "pigelil" og "morlil"?
Det har i hvert fald samme kærlige konnotationer. Sådan da...

Jens Peter Kaj Jensen sagde ...

Alle -linger, jeg kan komme i tanke om, er utrum, altsaa n-ord.

-lil er da helt klart ogsaa en diminutiv, ja. Den kan vist kun bruges om piger og kvinder. Ilse-lil og hendes moder, de sad over bord ...

knudsteffen sagde ...

lige sådan pr hukommelse:

et par diminuerende eksempler på suffixerne: -et og -ette og -ke: pipette, assiette (uden at jeg husker grundformen. facet; endelsen -ke i Vibeke (svarende til det tyske -chen eller det flamske Manniken) og ræddike,
om der er noget diminuitiv fra noget til eddike (nok ikke fra edder) tør jeg næsten tro. ks