onsdag den 8. januar 2025

Trumps trusler og den nordatlantiske sikkerhedssituation

Jeg vil opfordre venstrefløjen i Grønland, Danmark, Finland, Sverige, Norge, Island, Færøerne, Storbritanien, Skotland (og dermed Shetlandsøerne) og Canada til at sætte sig sammen hurtigst muligt for at tale om, hvad man skal stille op med den nye sikkerhedssituation i Nordatlanten.

NATO lugter med Trumps kommende regime og åbenlyse trussel mod Grønland og Canada (og Trumps meget lunkne forhold til at bidrage til USA’s europæiske allieredes forsvar) som en rådden sild. Eftersom Storbritanien, Grønland, Norge og Canada ikke er med i EU, er det uklart, hvem de kan læne sig op ad forsvarsmæssigt. Kan der eksempelvis etableres et nordatlantisk forsvarssamarbejde? Eller skal vi tænke sikkerhedspolitik helt anderledes? Jeg tror, det er nødvendigt at gennemtænke situationen helt forfra, og der er venstrefløjen nødt til at gå foran. Jeg vil opfordre Inuit AtaqatigiitAlternativet, Enhedslisten og Frie Grønne og andre til at tage initiativ til sådan et møde.


Med Donald Trumps udtalelser om, at han ikke vil afvise, at USA vil bruge militær magt for at opnå kontrol over Grønland, og at han simpelthen har det som sit mål, at Grønland bliver en del af USA, står det tindrende klart, at USA ikke garanterer grønlandsk eller dansk territorial sikkerhed, men tværtimod er den mest åbenlyse trussel mod den.


Når en supermagts (kommende) statsoverhoved truer med militær overtagelse af et andet land, som Trump gør, så synes jeg, at den første reaktion må være at afvise fuldstændig entydigt og klart, at sådan en trussel kan accepteres. Og når den så kommer fra en militært allieret, må det også være naturligt at gøre klart, at man ikke kan være allieret på den måde.


At NATO’s generalsekretær ikke straks fordømmer Trumps udtalelse viser, at NATO ikke er et forsvarssamarbejde, men en forening af lydstater og en amerikansk overmagt, som hverken forsvarer eller respekterer sine angiveligt allieredes selvstændighed.


Jeg håber også, at EU vil indkalde til hastemøde om Trumps trusler om handelskrig, og at det groggy NATO-sammenrend også vil indkalde til hastemøde om Trumps militære trusler mod Grønland.


At den danske statsminister ikke straks gør klart, at det er uacceptabelt og uforeneligt med at være militært allierede at fremsætte uprovokerede territoriale trusler mod militære alliancepartnere som Grønland og Danmark, viser, at den danske regering har erkendt og accepteret, at Danmark ikke er et selvstændigt land og heller ikke kan eller vil garantere Grønlands selvbestemmelse. Og så er det på tide, vi holder op med den falske tale om USA som den store beskytter. USA beskytter ikke Grønland og Danmark, men ejer os og står i vejen for vores selvstændighed.


Bliver Grønland en del af USA, forsvinder landets muligheder for af blive selvstændigt formodentlig for altid. USA kommer aldrig til at afgive land. Grønland vil blive underlagt amerikansk lov og højesteret. Grønland har fælleseje af jord, hvilket gør det til en politisk beslutning, om og i givet fald hvordan mineraler, metaller, uran og fossile brændsler i den grønlandske undergrund skal udvindes. Det er tvivlsomt, om denne del af det grønlandske demokrati vil overleve en indlemmelse i USA. Mere sandsynligt er det vel, at Grønland vil blive tvunget til at privatisere jorden, som så bliver opkøbt af konsortier eller enkeltvirksomheder og udnyttet til det yderste.


Grønland skal være en del af USA, hvis det er det, den grønlandske befolkning ønsker. Jeg tror, det vil betyde, at deres natur bliver ødelagt, at befolkningen kommer til at arbejde for amerikanske konsortier og ingen nævneværdig økonomisk fordel vil få af råstofudvindingen, at det grønlandske demokrati vil få forsvindende lidt at sige, at den grønlandske kultur vil lide under det, og at alle tanker om selvstændighed bliver til ren utopi. Hvis befolkningen ønsker det, skal det være sådan. Men når vi accepterer, at USA truer eller skyder sig til amerikansk overherredømme, vil befolkningen aldrig blive spurgt.