Ikke en chance

Jeg mødte kun Yahya Hassan en enkelt gang, nemlig da vi i 2014 var sammen i Madrid og Marrakech på Forfatterskolens studierejse, hvor jeg var med som vikar. Han kan ikke have været mere end 18 år dengang, men allerede verdensmand, en stjernedigter, fremtrædende samfundsdebattør, som gav begavede og indsigtsfulde interview om Palæstina og kontroversielle interview om livet i ghettoen, på vej ind i politik, troede vi. Charmerende, vital playboy og millionær. Det kriminelle gadeliv var han vokset ud af, håbede vi, ligesom han tydeligvis var vokset fra Forfatterskolen. Han var en udsædvanlig begavelse, et usædvanligt menneske, generøs med sit store talent. Han fik et stort, men også alt for hårdt og kort liv og i virkeligheden ikke en chance.