onsdag den 20. maj 2020

Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur, tre nedslag

En forlægger fra et lille forlag fortalte mig, at hun var blevet kontaktet af formanden for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur, Dennis Gade Kofod, som havde spurgt hende, hvad udvalget kunne gøre for mikroforlagene i trængselstiderne under pesten. Hvad de havde mest brug for. Han var godt klar over, at også denne krise vender den tunge ende nedad. At dem, der har mindst at stå i mod med, bukker under først. Han vidste også, at hun er en af dem, der arbejder for at samle kræfterne hos de små forlag, og en af dem, der kender deres behov og vilkår bedst. For formanden har selv været aktiv på alle niveauer i litteraturverdenen og bogbranchen i årevis. Han har selv været redaktør på et mikroforlag og ved, hvor svært det er, men også hvor afgørende det er for litteraturen, at de klarer sig gennem skærene.

En forfatterkollega havde fået et standartafslag fra kunstfonden. Det vakte forundring på facebook, for den pågældende forfatter udgav sidste år en meget velmodtaget roman, som ovenikøbet er blevet indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Men det var også en fejl, vidste formanden straks, han så diskussionen på facebook, for selvom der havde været 1008 ansøgere, kunne han huske, at hun havde været blandt de 356 udvalgte. Og så blev fejlen rettet.


En anden forfatterkollega fortalte mig, at han havde talt med Dennis Gade Kofod, da han var i gang med den svære udvælgelse. Hvordan kan man kvalificeret vælge mellem 1008 forfatterskaber? De er fem personer i udvalget og må vel formodes at dele ansøgningerne op mellem sig. Ellers er det helt umuligt. Men det er stadig over 200 ansøgere per medlem. Alligevel, fortalte min kollega, var Kofod gået til opgaven med stort engagement og genuin litterær interesse. Han fortalte om en ansøger, der ikke var blandt landets mest kendte forfattere, men som havde medsendt en tekst, som Kofod var blevet så interesseret i, at han havde anskaffet sig den pågældende roman og siddet og krydslæst mellem den og J.P. Jacobsens Fru Marie Grubbe, som den mindede ham om. Og ansøgeren havde fået sit legat.


Statens Kunstfond uddeler hvert år 500 mio. kr. De skal fordeles til producenter og formidlere af arkitektur, billedkunst, design, film, kunsthåndværk, litteratur, musik og scenekunst, altså både kunstnere og formidlere inden for alle kunstarter. Det er et meget lille budget og en stort set ubetydelig post på finansloven. Behovet er da også langt større.


Alligevel er uddelingerne noget, der år efter år vækker forargelse og misundelse. I Danmark kan vi godt lide kunst, men bryder os ikke meget om kunstnere. Jeg hører stadig folk brokke sig over, hvor mange penge Klaus Rifbjerg modtager fra staten, selvom han døde for over fem år siden. Og da de fleste ansøgere får afslag, er der samtidig blandt kunstnere en vis uvilje mod kunstfonden. Man får ikke mange venner af at sidde i de udvalg.


Man kunne indrette litteraturstøtten på en anden og sikkert også bedre måde. Det har jeg år tilbage selv udarbejdet et forslag til. Men givet de rammer, der nu engang er, må jeg sige, at jeg er imponeret over det samvittighedsfulde arbejde, der bliver lagt i Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur: Der er et stort og ægte kunstnerisk engagement, og det vil jeg gerne sige tak for!

Ingen kommentarer: