fredag den 3. august 2018

Velkommen til det nye Lystens værk

Kære læser

De seneste dage har jeg arbejdet på at gøre tekstmængden på Lystens værk mere overskuelig.

Jeg har organiseret informationerne på en anden måde, som gerne skulle gøre det lettere at finde frem til det, man interesserer sig for. Nye indlæg vil fremdeles dukke op her i den brede venstrekolonne, men som noget nyt er alle mine bøger nu præsenteret til højre, dels med et forsidebillede, dels med anmeldelser, uddrag og interview, som tidligere er offentliggjort på nettet eller på papir. Klikker man på omslagsbilledet, dukker der en tekst op om bogen, typisk en anmeldelse.

Desuden vil man under omslagsbillederne kunne finde link til et skønsomt udvalg af publicerede artikler fra de sidste tyve år.

Under de nye blogindlæg her til venstre vil man kunne finde link til andre blogindlæg, systematiseret efter emne med overskrifter som: familieportrætter, sportsportrætter, fri tekst, flanør i Madrid, samtaler med børn, glimt af et liv, litteratur, debat og politik og sprog. Jeg har valgt kun at lade fire link pr kategori være synlige, men der er langt flere tekster inde 'bagved', og jeg vil bestræbe mig på at rotere lidt ...

Jeg håber, du finder noget, som du finder interessant, og du er meget velkommen til at kommentere organiseringen af bloggens informationer.

Jens Peter Kaj Jensen

Ingen kommentarer: