lørdag den 4. august 2018

Banditter med nitter


Her ser man en selfie af Christina og Karl. De har ens trøjer på, nemlig nogle af dem, som Christina har designet med Karls tegning af en blæksprutte på. De to glade mennesker er nu på børnetøjmesse i New York for at sælge.

Christina designer børnetøj under sit eget varemærke, KiSSe. I modsætning til næsten alle andre på markedet får hun det produceret i Europa (nemlig i Spanien og Portugal), fordi hun ikke vil producere på slavefabrikker i Kina, Indien eller Taiwan, men kun under ordentlige arbejdsvilkår, som hun selv har mulighed for at kontrollere.

Det betyder så også, at hendes produktionsomkostninger er langt højere, end de er for de fleste af konkurrenterne. Dette bliver naturligvis kun forstærket af, at hun også foretrækker at bruge gode, ugiftige materialer – og yderligere forstærket af, at hun endnu sælger og producerer i et ret begrænset antal.

Derfor er hun tvunget til at sælge tøjet til en relativt høj pris. Dette gør hende samtidig meget sårbar over for kopister. Det er nemt at kopiere hendes tøj og få det produceret i Kina til en tyvendedel af den pris, hun selv betaler i Toledo og Porto, og sælge det for en tredjedel af, hvad Christina kan sælge det for.

Og det er præcis, hvad der nu er sket. Nogle kinesiske banditter med nitter tilbyder nu nøjagtige kopier af KiSSes tøj til spotpriser på internettet. Nøjagtige kopier er ganske vist næppe, hvad de leverer, for de producerer formodentlig i ringere materialer, men det er, hvad de reklamerer med. Det er især KiSSes seje vindjakker, de er interesserede i.

KiSSes vindjakker er syet af stoffer, som har vores søn Karls tegning af en dinosaurus påtrykt. Derfor er de nemt genkendelige. Kineserne bruger helt skamløst KiSSes egne kampagnebilleder til af sælge deres kopiprodukter med. Det vil sige, at de reklamerer for deres varer med billeder, hvor man ikke alene ser Karls tegning på jakken, men hvor Karl også selv står tøjmodel. De har ikke engang gidet at slette KiSSes varemærke fra billederne. Man kan se, at der står KiSSe i nakken af tøjet. Der står i øvrigt også KiSSe i panden af Karl.

Det ironiske er, at netop, fordi Christina foretrækker at producere sit tøj under ordnede forhold i Europa, bliver det kopieret på de usleste slavefabrikker i Kina. Det er hendes høje produktionsomkostninger, der gør det.

Og det er der sådan set ikke noget at gøre ved. Christina har talt med nogle af de andre (langt større) børnetøjsproducenter, som bliver kopieret af de samme kinesere. De siger, at de ikke længere orker at lægge sag an. Det kinesiske firma, som tilbyder disse kopiprodukter, kan typisk ikke opspores. De eksisterer kun på internettet i den korte periode, hvor de modtager ordrer, og så producerer de varerne, hvis der er ordrer nok til at producere dem super billigt, ekspederer ordrerne og forsvinder så ud i den blå luft. Et halvt år senere dukker de så op under et andet dæknavn.

Man kan ikke fange dem.

Det eneste, vi kan gøre, er at opfordre til at lade være med at købe kopiprodukterne, men købe KiSSes egne i stedet.


Og så kan man jo med en bittersød smag i munden glæde sig over, at banditterne mener, at KiSSes produkter er værd at kopiere. De andre varemærker, de kopierer, er fra markedets absolutte top, giganterne, mens KiSSe trods alt endnu er et ganske lille, nyt enkeltkvindefirma, hvor Christina altså laver det hele selv: design, produktionsstyring, marketing, salg og bogføring.

Ingen kommentarer: