Nåde

Jeg har været under kniven. Jeg er blevet opereret. Det er så banalt, at det knap er værd at nævne, men når man på hospitalet føler sig hjælpeløs, eller i det mindste ganske overladt til personalets ekspertise og venlighed, så forekommer det mig at denne samlede omsorg, hvor professionel den end er, får en ny betydning. Eller mening. Omsorgen kommer samlet set et andet sted fra, jeg mener, den kommer fra et andet sted end fra den dagligdags hjælpsomhed, som vi forventer uden videre. Der er tale om noget større. Der er tale om en større omsorg, der hverken tilhører det offentlige eller det private eller nogen anden meta-instans for den sags skyld, i sig selv. Omsorgen er noget et system eller et væsen kan aktivere, afhængigt af dets styring, af de værdier, der ligger bag det og ikke mindst af de mennesker, der arbejder i det. I væsenet. Måske er min oplevelse af denne omsorg for den hjælpeløse, der nærmer sig kærlighed, en oplevelse af nåde.