mandag den 16. marts 2009

Kan du huske Kaj?

Kan du huske Kaj? Kaj med choppercyklen.
Selvfølgelig kan du huske ham, måske har du stadig de billeder, du tog, men kan du huske, hvor kejtede vi blev af bare forventning, når Kaj holdt nede ved mindestenen om onsdagen efter sidste time?
Kan du huske, hvordan han sad med begge ben hen over styret og armene over kors?
Og smøgen. Det fjollede lille nummer med at stikke smøgen ind i det venstre øre og blæse røg ud gennem næsen, når vi fik øje på ham. Han må jo have forberedt det til os, lyttet efter skoleklokken, ventet to minutter og så suget røg ind og sat smøgen på plads. Han må have forberedt det.
Du var overbevist om, at Kaj kunne suge røg ind gennem øret. Eller, du var i hvert fald ikke sikker på det modsatte.
Når jeg tænker over det, virker det så usandsynligt, at Kaj skulle have haft råd til sådan en chopper. Tænkte du heller ikke over det, dengang?
Det var Kaj, der lærte mig at trække cyklen uden at holde ved styret. Man skal bare have fat i bagenden af sadlen med to fingre. En er nok, hvis det ikke blæser. Jeg trækker stadig cyklen på den måde. Ind imellem tænker jeg på, om Kaj også gør det. Det håber jeg. Jeg kan ikke forestille mig Kaj krummet frem mod cyklens styr.
Det bedste var, når Kaj havde hentet is i kiosken hos Emma nede ved åen. Kan du huske, hvor vi nød det, når der var fremmed publikum til Kajs små opvisninger? Så lå du i busken og skruede på linsen. Kaj sørgede for, at chopperen stod solidt lænet op mod bagsiden af kiosken, så den ikke væltede, når han sparkede låsen op. Han var omhyggelig med de ting, men havde en evne til at se skødesløs ud. Det var den måde, han kunne få alting til at se ud, som om det bare kom til ham. Men han må have øvet sig hundredvis af gange derhjemme for at kunne ramme låsen helt rigtigt hver gang. Han mistede aldrig balancen. Der kom ikke en rids i lakken, ikke en trykket ege. Kaj fortrak ikke en mine, selvfølgelig ikke, men du kunne næsten ikke holde dig, når de fremmede piger tabte kæben over denne karseklippede splejs, som ikke gad bøje sig ned for at låse sin egen cykel op, men blot gav låsen et los med venstre hæl og svang benet over stangen. Ikke noget med at kigge sig tilbage. Så var vi væk.
Har du nogensinde tænkt over, hvorfor Emma ikke ville tage mod penge fra Kaj? Tror du overhovedet, han havde penge med? Så du ham nogensinde åbne pungen?
Jeg kan pludselig ikke huske det.

2 kommentarer:

Joachim W sagde ...

Kaj styrer for vildt på den cykel der! Det er sagt før, men historien er en del af ungdomsmemoir-kanonen.

Jens Peter Kaj sagde ...

Tak, jeg har altid gerne villet være kanon.