mandag den 25. november 2024

Parlamentarisk kontrolråd – en nødvendig udvidelse af demokratiet

Hvad kan man gøre for at imødekomme det åbenlyse og voksende behov for en løbende neutral kontrol med den politiske magt? Behovet er naturligvis størst, når landet (som nu) har en flertalsregering, som selv kan afgøre, om og i givet fald hvordan dens embedsførelse skal kigges efter i sømmene. Men også under mindretalsregeringer med et fast og loyalt flertal bag sig, som den tidligere socialdemokratiske regering eller endnu mere udpræget under de tidligere V-K-regeringer med Dansk Folkeparti som støtte, er det et problem, at effektiv og uhildet tilsyn med magten bliver underløbet af loyalitet og/eller politisk købslåen.

Derfor mener jeg, der er et tydeligt behov for en uafhængig kontrolinstans. Og uafhængig kan den aldrig være, hvis den udpeges af det politiske flertal, som den skal kontrollere. Og så står der egentlig kun en god mulighed tilbage, nemlig at lade befolkningen udpege den ved direkte valg.


Det har jeg skrevet et forslag om. Man kunne stille det som borgerforslag. Jeg kan ikke, da jeg ikke har stemmeret, men hvis nogen her kan se meningen med forslaget, kunne de jo tage idéen op.


Hvis man er i tvivl om grunden til, at jeg har foreslået den form, som jeg har, svarer jeg naturligvis, så godt jeg kan, på alle spørgsmål. Der vil utvivlsomt også være forhold, som jeg ikke har taget i betragtning, og derfor plads til forbedringer.



PARLAMENTARISK KONTROLRÅD:

Der oprettes et parlamentarisk råd, uafhængigt af Folketinget og regeringen og uden deltagelse af medlemmer af Folketing og regering. Rådet overtager alle opgaver fra Udvalget til Valgs Prøvelse og tildeles beslutningsmyndighed i spørgsmål, der vedrører oprettelse af kommissioner, der skal undersøge lovligheden af ministrenes embedsførelse. Udvalget tildeles endvidere myndighed til at afgøre, om der skal rejses rigsretssager. Rådet fastlægger folketingsmedlemmers og ministres løn- og arbejdsvilkår. Endelig kan rådet udtale sig om, hvorvidt en given lovgivning er i strid med Grundloven og i bekræftende fald rejse sager ved Højesteret, men har dog ingen myndighed over for Højesterets efterfølgende afgørelser.


Begrundelse:

Folketingsmedlemmerne skal ikke tage stilling til egne eller kollegers valgbarhed og embedsførelse.


Valgret:

Rådet består af 23 medlemmer, som vælges direkte af befolkningen. Valgret har alle, som har valgret til Folketinget.

Der vælges endvidere 23 suppleanter, som er de første 23 opstillede, der ikke opnår valg. Suppleanterne er generelle, ikke personlige, sådanne og indtræder således i rækkefølge efter, hvor mange stemmer de har fået.


Valgbarhed:

Valgbarhed har enhver, som er valgbar til Folketinget, og som senest fire uger inden valgene har indleveret en stillerliste med mindst 50 anbefalere, der selv har valgret til Folketinget.

Intet medlem kan have sæde i rådet i flere end 3652 dage i løbet af sin levetid.

Valget er individuelt. Der kan ikke opstilles partier eller andre former for opstillingslister.


Inhabilitet:

Frataget valgbarhed (men ikke valgret) er dog personer, som

1. har været opstillet til seneste folketingsvalg,

2. er medlem af regeringen,

3. arbejder i en sekretariatsfunktion, som direkte betjener Folketinget, folketingsmedlemmer eller regeringen,

4. er gift, samboende eller i familie med et medlem af Folketinget eller regeringen. Som familiemedlemmer regnes børn, børnebørn, forældre, søskende, halvsøskende, fætre, kusiner, morbrødre, farbrødre, mostre, fastre, onkler, tanter og bedsteforældre til folketingsmedlemmer og ministre.

Disse indskrænkninger i valgbarheden skal sikre rådets uafhængighed af regering og Folketing.


Valgudskrivelse:

Valg til rådet udskrives automatisk til den femte tirsdag efter hvert folketingsvalg.

Ved frafald af medlemmer indkaldes automatisk suppleanter i den valgte rækkefølge. Rådet er beslutningsdygtigt, hvis 23 medlemmer er til stede, hvoraf mindst 12 er af de oprindeligt valgte.

Hvis flere end 11 af rådets medlemmer permanent udtræder af rådet, udskrives nyvalg.


Offentlighed:

Alle møder er i den udstrækning, det er praktisk muligt, tilgængelige for pressen og almenmand, og alle beslutninger og medlemmernes stemmeafgivelser gøres tilgængelige på rådets hjemmeside. Mødernes dagsorden gøres tilgængelig på hjemmesiden mindst 10 dage inden mødets afholdelse.


Arbejdsgang:

Alle beslutninger vedtages ved stemmeflerhed.

Rådet mødes en sammenhængende onsdag, torsdag og fredag hver anden måned. Møderne afholdes på skift mellem rådhusene i Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Roskilde, Kolding, Svendborg, Næstved og Nykøbing Falster. Værtskommunen tilvejebringer lokaler og faciliterer møderne teknologisk og med følgepersonale. De anviser endvidere hotel og beslutter størrelsen af diæter, som rådets medlemmer får brug for til forplejning eller sørger selv for passende forplejning.


Daglig ledelse:

Rådet vælger ved sin første sammentræden efter valg en daglig ledelse bestående af 3 medlemmer, som ved stemmeflerhed kan beslutte at indkalde rådet ekstraordinært. Den daglige ledelse udsender desuden et forslag til dagsorden senest 14 dage inden hvert rådsmøde. Den daglige ledelses beslutninger, stemmeafgivelser og egne dagsordner er offentligt tilgængelige på rådets hjemmeside.


Omkostninger:

Alle udgifter afholdes af indenrigsministeriet.


Aflønning:

Rådets medlemmer lønnes ikke, men gives diæter, der i passende omfang dækker for udgifter i forbindelse med møderne og får rejseudgifter til offentlig transport refunderet. Deres eventuelle arbejdsgivere kompenseres for fraværet. Diæterne er skattefri. Medlemmer, som er selverhvervende, kompenseres økonomisk for deres arbejdstid, mens rådet er sammenkaldt og desuden i 2 læsedage om måneden.

Medlemmer af rådet, som modtager dagpenge eller kontanthjælp, skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens rådet er sammenkaldt og desuden i 2 læsedage om måneden. Diæterne modregnes ikke i kontanthjælpen.


Sekretariat:

Rådet udstyres med et sekretariat, bestående af en offentlighedsmedarbejder, som har ansvaret for rådets hjemmeside, tre jurister en referent og endnu en sekretær til øvrigt forefaldende arbejde. Stillingernes omfang samt aflønningen vedtages af rådet. Dog maksimalt normeret til seks fuldtidsstillinger.

Ingen kommentarer: