- Du er god til de stille, søde sange, far.
- Tak.
- Du skulle måske have været jazzsanger.
- Det tror jeg ikke, siger jeg. - Jeg kan bedst lide at synge godnatsang for dig.
- Men du skulle nok ikke synge rock.
Jeg siger, at jeg ellers godt kan lide rock
- Men du er mere stille. Du er ikke sådan …
Og så synger hun heavy.
Jeg siger, at rock måske ikke er det bedste at falde i søvn til. At ‘My Funny Valentine', 'Summertime' og 'Strangers in the Night’ fungerer bedre som godnatsange. Det er dem, jeg har sunget, siden hun var spæd.
- Og 'Yesterday’, siger hun.
Jeg siger, at det ikke er jazz.
- Nej far, men det er heller ikke rock.
Jeg vil gerne protestere og prøver at komme i tanke om en mere rock’et sang, jeg har sunget for hende, men valget synes at stå mellem ‘Se min kjole' og ‘Langt ude i skoven lå et lille bjerg’.
Hun betragter mig, overbærende.
– Det gør ikke noget, far.
- Nå, jo. Hvad med Pippis sang! Den er da lidt rock’et, forsøger jeg.
- Øh, nej.
Jeg tænker over, hvor mange år siden det mon er, at jeg smed læderjakken ud.10? 14? Men var jeg overhovedet rock’et, før jeg blev far? Har jeg nogensinde været det?
- Du kunne være blevet sådan en slags Justin Bieber, far. Bare uden håret.
- Godnat.
- Men far! Far? Faaaar?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar