mandag den 14. juni 2021

Jensens aftenskole på Solkysten

Kreativ skrivning


Målgruppe:
Du elsker at skrive og vil gerne blive endnu bedre til det. Måske har du en blog eller hjemmeside, du skriver på, eller du skriver breve, festtaler, dagbog eller opslag på sociale medier. Det kan være, du skriver reklametekster for en ejendomsmægler. Måske har du mere kunstneriske ambitioner og skriver tekster til litterære internettidsskrifter, eller du har ligefrem en drøm om at skrive en bog. Vi kan ikke garantere, du kommer til at skrive eller udgive en bog, men hvis du deltager åben og engageret i undervisningen, bliver du bedre til at skrive.
– Du er fyldt 18 år, taler og skriver dansk. Eller du er skandinavisk og forstår dansk.
– Du er parat til at tale om dine medkursisters tekster på en ærlig, respektfuld og ikke- personlig måde, men er også selv åben for tilsvarende at modtage tekstkritik fra medkursister og underviseren.
– Du skal også være parat til løbende at skrive tekster hjemme, arbejde med egne og andres tekster i klasserummet og meget gerne sideløbende læse skønlitteratur i hjemmet.

Indhold:
Der vil blive arbejdet med kursisternes egne korte tekster, fx noveller og lyrik. Kursisterne skal på skift have en tekst på 1-5 sider med, som kursisten på dagen selv omdeler og læser højt. Der bruges to lektioner af 45 minutter på teksten, som gennemgås og analyseres ud fra forskellige saglige kriterier. Både de øvrige kursister og underviseren deltager i analysen. Herefter får kursisten lejlighed til at fortælle om sine egne tanker med teksten. I den sidste af dagens tre lektioner vil der være strukturerede skriveøvelser for alle kursister

Underviseren:
Jens Peter Kaj Jensen har taget uddannelsen fra Forfatterskolen (2005-07), og har bl.a. udgivet fire romaner, en novellesamling, en digtsamling og en børnebog samt undervist i kreativ skrivning på Københavns Kunstskole, og har arbejdet som forlagsredaktør i en årrække.

Holdstørrelse:
Der forventes at være 4-7 kursister per hold.

Tid:
Undervisningen foregår hver mandag 18:15-21:00.
Der vil være tre lektioner af 45 minutter og to indlagte pauser af 15 minutter per undervisningsgang.
Undervisningen foregår i moduler af tre måneder. Du tilmelder dig et modul ad gangen. Modulerne ligger sådan her:
1) 13. september til og med 13. december
2) 10. januar til og med 28. marts (med pause i vinterferien uge 8)
3) 4. april til og med 20. juni (med pause i påskeferien uge 15)

Sted:
Al undervisning foregår på Bifrostskolen, den danske skole på Costa del Sol. Bifrostskolen, Calle Azabache s/n, 29631 Benalmádena, Málaga

Pris:
Prisen er 11 euro per lektion i modulet, hvilket bliver: 
– 429 euro for modul 1
– 330 euro for modul 2
– 297 euro for modul 3

Tilmelding
Du tilmelder dig på email her: Jensens.Aftenskole@gmail.com I mailen oplyser du dit navn og hvilket kursus, du ønsker at deltage i. Tilmeldingen er først endelig, når du har betalt for modulet.



Filosofi


Målgruppe:
Du har altid gerne villet vide, hvad Descartes egentlig mente med sætningen "Jeg tænker, altså er jeg." Eller det interesserer dig, om mennesket har en fri vilje, og hvordan man så skal forstå det, hvis vi har.
Kurset er for voksne fra 18 år, og undervisningen foregår på dansk.
Der forudsættes ingen særlige fagkundskaber for at kunne deltage, men det forventes, at du vil læse en udleveret tekst på op til 6 sider forud for hver undervisningsgang.

Indhold:
I løbet af kurset vil kursisterne stifte bekendtskab med forskellige filosofiske grundproblemer og filosoffer.
Der vil især blive arbejdet med filosofiske hovedproblemer som problemet om viljens frihed, omverdensproblemet, solipcismeproblemet, sjæl/legeme-problemet og forståelsen af tid. Hvad er arbejde? Hvad er det gode? Hvad er det skønne? Desuden vil vi beskæftige os med nogle få udvalgte filosoffer, fx Parmenides, Descartes, Hume og Wittgenstein.
I hvert 3-månedersmodul vil vi beskæftige os med to filosoffer og to filosofiske hovedproblemer.

Underviseren:
Jens Peter Kaj Jensen er uddannet cand.phil. i filosofi fra Odense Universitet, har undervist i filosofi på Kolding Højskole og Århus Universitet, har skrevet en filosofibog og nogle kapitler til undervisningsbøger i filosofi.

Holdstørrelse:
Der forventes at være 6-12 kursister per hold.

Tid:
Undervisningen foregår hver onsdag 16:30-18:15.
Der vil være to lektioner af 45 minutter og en indlagt pause af 15 minutter per undervisningsgang.
Undervisningen foregår i moduler af tre måneder. Du tilmelder dig et modul ad gangen. Modulerne ligger sådan her:
1) 15. september – 15. december
2) 12. januar – 30. marts (med pause i vinterferien, uge 8)
3) 6. april – 20. juni (med pause i påskeferien, uge 15)

Sted:
Al undervisning foregår på Bifrostskolen, den danske skole på Costa del Sol. Bifrostskolen, Calle Azabache s/n, 29631 Benalmádena, Málaga

Pris:
Prisen er 10 euro per lektion i modulet, hvilket bliver: 
– 260 euro for modul 1
– 220 euro for modul 2
– 200 euro for modul 3

Tilmelding:
Du tilmelder dig på email her: Jensens.Aftenskole@gmail.com
I mailen oplyser du dit navn og hvilket kursus, du ønsker at deltage i. Tilmeldingen er først endelig, når du har betalt for modulet.



Dansk for voksne


Målgruppe:
Dansk er ikke dit førstesprog, men du vil gerne blive bedre til at tale og skrive dansk. Måske er du af dansk familie. Det kan være, du har danske børnebørn, som du gerne vil kunne tale med. Eller du har en plan om flytte til Danmark eller arbejder i en dansk virksomhed eller måske med danske kunder.
Du er fyldt 16 år og kan i forvejen noget dansk.
Undervisningen vil primært foregå på dansk. Underviseren taler dog også engelsk og spansk.

Indhold:
Der vil blive arbejdet med både lytte-, tale-, læse- og skrivefærdigheder.

Underviseren:
Jens Peter Kaj Jensen har arbejdet som underviser i dansk som andetsprog på en sprogskole i Danmark, har taget sprogbeskrivelsesmodulet af indvandrerlæreruddannelsen, har skrevet en undervisningsbog i dansk grammatik og har arbejdet som forlagsredaktør i en årrække.

Holdstørrelse:
Der forventes at være 5-10 kursister per hold.

Tid:
Undervisningen foregår hver onsdag 19:00-20:45.
Der vil være to lektioner af 45 minutter og en indlagt pause af 15 minutter per undervisningsgang.
Undervisningen foregår i moduler af tre måneder. Du tilmelder dig et modul ad gangen. Modulerne ligger sådan her:
1) 15. september – 15. december
2) 12. januar – 30. marts (med pause i vinterferien, uge 8)
3) 6. april – 20. juni (med pause i påskeferien, uge 15)

Sted:
Al undervisning foregår på Bifrostskolen, den danske skole på Costa del Sol. Bifrostskolen, Calle Azabache s/n, 29631 Benalmádena, Málaga

Pris:
Prisen er 10 euro per lektion i modulet, hvilket bliver: 
– 260 euro for modul 1
– 220 euro for modul 2
– 200 eu
ro for modul 3

Tilmelding:
Du tilmelder dig på email her: Jensens.Aftenskole@gmail.com
I mailen oplyser du dit navn og hvilket kursus, du ønsker at deltage i. Tilmeldingen er først endelig, når du har betalt for modulet.

Ingen kommentarer: