tirsdag den 20. februar 2018

Gamle anmeldelser

Gamle anmeldelser af (omend marginalt) ældre bøger:


Celeste anmeldt i Dagbladet Arbejderen
Celeste anmeldt på Litteratursiden
Celeste anmeldt på Modkraft
Kig på damen anmeldt på LitteraturNu
Kig på damen anmeldt i Weekendavisen
Kig på damen anmeldt i Information
Sofa anmeldt i Weekendavisen
Sofa anmeldt i Fyens Stiftstidende
Sofa anmeldt på Sentura 


– Og til sidst lektørudtalelserne for Piazza del Popolo og for Døgner, som ikke just blev druknet i anmeldelser:


Piazza del Popolo


"Kort om bogen
Sindrig og velskrevet beretning om at slå sig til tåls med livet, sat i et flot beskrevet Rom. For læsere, der ikke er bange for at give sig i kast med et stykke underfundigt og lidt anderledes nyere dansk litteratur

Beskrivelse
På en bænk i Rom ved Piazza del Popolo sidder der en gammel mand og reflekterer over tilværelsen. Han kommer her hver morgen for at se den smukke unge kvinde, han begærer, cykle forbi. Minderne om gamle kærester, konen Eva, sygdom, og særligt det dårlige forhold til sønnen Francesco, truer med at vælte hans ellers kontrollerbare tilværelse. Han er vred på livet og de skuffelser, det har givet ham, men kan han nå at finde en smule glæde, før det er for sent? Jens Peter Kaj Jensen er uddannet fra Forfatterskolen og cand.phil. i filosofi, og bor til dagligt i Madrid. Han har tidligere udgivet både romaner, noveller, faglitteratur og digte

Vurdering
Jensen har begået en underfundig og velkomponeret bog om at slippe vreden og komme overens med de skuffelser livet har bragt. Det lyder tungt, men heldigvis er der masser af befriende humor i de groteske situationer som vores hovedperson kommer ud for. Persontegningen er nuanceret, og sproget flyder fint afsted med mange fine billeder. Bogens force er dog de fermt tegnede miljøbeskrivelser af den italienske hovedstad
Andre bøger om samme emne

Der er tematiske og stilistiske mindelser om forfattere som Sonnergaard og Wung-Sung"

Lektørudtalelse
Steffen Gordon Nielsen



Døgner

"Kort om bogen
Digtkreds med et du og et jeg, der i drømmeagtige tableauer søger retning og orientering. For erfarne digtlæsere, der gerne forsøger sig med svært tilgængeligt lyrik.

Beskrivelse
Digtsamlingen er opdelt i fem afsnit, der har indbyrdes forbindelse. Digtenes jeg og du har ingen navne, og det er heller ikke nemt at fastslå deres køn. En døgnkiosks placering beskrives som "fjorten bjørne nord for 7-eleven", og et sådant sted forekommer også tiden som ophævet. Linjerne i digtene er forskudt, så hele sidens brede anvendes, og der er rytme, bogstavrim og ordspil i flere af stroferne. Jens Peter Kaj Jensen er født i 1966 og bor i dag i Spanien. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har desuden læst filosofi på SDU.

Vurdering
Digtene er skrevet med stor energi, og man får den fornemmelse, at Jens Peter Kaj Jensen slår smut med ordene, hvilket dog ikke ændrer ved, at Døgner er en kompleks tekst, der ikke umiddelbart åbner sig for læseren.

Andre bøger om samme emne
Stilmæssigt minder Døgner fx om Bjørn Rasmussens Ming eller Kenneth Jensens Konventionel drift."

Lektørudtalelse 
Poul Flou Pedersen

Ingen kommentarer: