onsdag den 17. juni 2009

TREDJE AFSNIT AF "Hypnofred"

Klokken 23.23 var vi, som ved et trylleslag, atter os selv. Vi havde i cirka seks og en halv time kollektivt været hypnotiseret til tro, at vi hver især havde drukket treogtyve pilsnere af en gennemsnitlig styrke på 4,6 procent. Pigen, som forrettede gennem vinduet, havde aldrig tidligere drukket mere end syv øl på en aften og var ude af kontrol. Du virkede mere fattet, men netop nu står det klart for mig, at det fik langt alvorligere følger for dig end for hende.
Aftalen indebar, at vi, som deltog i Hypnopiloten, skulle kunne huske alt, hvad vi havde oplevet og foretaget os under rusen. Det var den sikkerhedsklausul, som den feministiske fraktion havde insisteret på. De havde hørt rygterne om Peli, at han tidligere havde udnyttet kvindelige klienters manglende erindring om, hvad der var sket under konsultationerne. Feministerne tog ingen chancer.
Det lykkedes. Vi var i det store hele enige om, hvad der var sket i løbet af aftnen. De fleste mente, at det var godt at tale om det, det fik skammen til at forsvinde. Vi havde alle gjort ting, vi ikke måtte. Vi mærkede denne uro, der kommer af at have overtrådt et forbud. Langt de fleste af os mente, at vi ikke blot havde haft vores sjoveste fest nogensinde, men også havde lært noget om os selv. Noget, som ville accelerere den kunstneriske og personlige udvikling, netop fordi vi kunne huske det hele. Det var en sejr, det vil jeg holde fast i. Og lørdag morgen var alle så friske, at vi næsten ikke kunne tro, vi havde svimlet rundt i en balstyrisk rus aftnen forinden.

Pilot 2 blev sat i værk den følgende fredag med samme hold. Det nye var doseringen. Peli skruede ned for antallet af pilsnere, men blandede til gengæld en betragtelig mængde extacy i kuren.
Der opstod nu det nye, at kun syv af deltagerne de facto havde prøvet at indtage extacy, og kun fire havde taget det i blanding med alkohol, så resten af os blev påført en rus af en type, som vi aldrig havde oplevet, og derfor selv havde opfundet. Vi digtede os hver især til, hvordan sådan en rus ville være. Peli kaldte os fantasipiloter. Vi fantaserede os til en rus så frisættende, at de fire realpiloter, som faktisk vidste, hvordan blandingen af extacy og øl virkede, og derfor måtte nøjes med denne mere begrænsede virkning, blev jaloux. Vi drillede dem. Pludselig var syrehovederne festens stivstikkere.

Pilot 3 fordoblede deltagerantallet, skiftede extacy ud med coke og LSD, og øl med absint. Denne blanding fremviste en eksplosiv effekt, fordi kun to ud af 46 deltagere havde afprøvet den i Realia. Resten af os var fantasipiloter og rablede løs i vores maksimale drømmerus gennem hele aftnen. Måske derfor husker de fleste Pilot 3 som den mest skelsættende oplevelse overhovedet.

Ingen kommentarer: