Selv i Lavapies havde man tydeligvis fjernsyn dengang, men heller ikke ret meget andet. De sanitære forhold er ikke fremragende i dag, men trods alt meget bedre end dengang.
Byfornyelse og sanering er ikke kun et onde ...
mandag den 10. september 2018
Lavapies i 1980'erne
Selv i Lavapies havde man tydeligvis fjernsyn dengang, men heller ikke ret meget andet. De sanitære forhold er ikke fremragende i dag, men trods alt meget bedre end dengang.
Byfornyelse og sanering er ikke kun et onde ...
lørdag den 8. september 2018
Vera vandt
I dag er det FN's internationale læsedag, og i den forbindelse udloddede TURBINE forlaget for nogen tid siden 10 af deres børnebøger til en person, som ville give dem videre til en anden, og som kunne begrunde, hvorfor denne anden ville få særlig stor glæde af dem.
I dag blev vinderen så udtrukket, og det blev sørme mig – på min datter Veras vegne.
Tusind tak til TURBINE forlaget, og et stort tillykke til Vera. Nu skal vi dælme til at læse dansk igen!
https://www.instagram.com/turbine_forlaget/
I dag blev vinderen så udtrukket, og det blev sørme mig – på min datter Veras vegne.
Tusind tak til TURBINE forlaget, og et stort tillykke til Vera. Nu skal vi dælme til at læse dansk igen!
https://www.instagram.com/turbine_forlaget/
fredag den 7. september 2018
El Profeta (Grand Profeta)
Denne 238 centimeter høje bronzestatue fra 1933 står på Centre Pompidou ved havnen i Malaga, hvis permanente udstilling af kunst og tænkning om samfundsutopiernes storhed og sammenbrud absolut er værd at se.
torsdag den 16. august 2018
Stevie Wonder endelig på bloggen
Har jeg nogensinde spillet Stevie Wonder
her på bloggen? Nej?!
Det er en graverende fejl, for jeg har lyttet til Stevie Wonder siden min barndom – længe før jeg begyndte at høre jazz. Jeg tror, det første nummer, jeg faldt for, var You Are The Sunshine Of My Life fra 1973, hvor jeg var otte år gammel, så den er naturligvis også med blandt mine 36 (plus fire) udvalgte sange.
Måske fortæller jeg en kær historie om den lille, blinde Stevland Hardaway Morris en anden gang, men nyd nu bare musikken, som jeg har mediteret til fra længe før, jeg anede, at det var noget, som hed meditation.
Duetter
Augustín Lara
Her foran det smukke
universitetsbibliotek i Lavapiés står den folkekære mexicanske komponist,
pianist, sanger og skuespiller med det velklingende navn Ángel Augustín María
Carlos Fausto Mariano Alfonso del Sagrado Corazón de Jesús Lara y Aguirre del Pino.
Og her kan man høre nogle af hans kærlighedserklæringer:
https://www.youtube.com/watch?v=yHaqaIM1qLU
onsdag den 15. august 2018
Republikken gemmer sig i Lavapies
Dette er en helt almindelig vandpost, en
undseelig lille fyr, som man bare går forbi uden at bemærke den på Plaza de
Mandela i kvarteret Lavapies, Madrid. Men prøv lige at kigge på inskriptionen
igen: Republica Española. Spanien er et monarki; de kører på den sjette Filip
for tiden, men denne vandpost blev opført under den anden republik i 1934. Det
var før borgerkrigen, før Francos regime, som ellers nidkært sørgede for at
slette alle spor efter republikken. Denne lille vandpost skulle være det eneste
mindesmærke, fascisterne overså. Civilgarden kom ikke så tit i Lavapies.
Ja tak til Elbæks 15 nye ministerier!
Nu er Uffe Elbæk igen ude med en vild idé, en trylleformular til forvandling af måden at føre politik på i Danmark. Og der er da heller ingen tvivl om, at han atter en gang vil blive latterliggjort af både venner og fjender. Venstre og Dansk Folkeparti vil hulke af hånlatter, og fred være med det. Men de røde bør nok lige læse hans forslag igennem, før de trækker på smilebåndet, for hvad er det egentlig, han foreslår?
Vigtigst er det at mærke sig, at der er tale om en måde at strukturere regeringens arbejde på, altså en ramme for politik, ikke et politisk program. Men samtidig er det tydeligt, at denne ramme afspejler og understøtter en politisk målsætning for Elbæk-regeringens arbejde.
Først og fremmest tager han udgangspunkt i, at grøn omstilling er vigtigere end alt andet og derfor skal have førsteprioritet i regeringens arbejde. Ministeriet for grøn omstilling (!) skal bemandes med hele fire ministre. Jeg siger ja tak!
Vi vil desuden få et ministerium for social retfærdighed. Det havde vi ikke engang under det røde kabinet. Dertil et ministerium for god fordeling.
Indenrigsministeriet bliver til Demokrati- og indenrigsministeriet. Det ville jeg virkelig gerne være med til at putte indhold i, for hold kæft, hvor er det tiltrængt! Vi får et ministerium for mennesker på flugt og nye danskere. Prøv lige at lytte til ordvalget. Det er et anti-Støjberg-ministerium. Mit hjerte, hvad vil du mere?
Ministeriet for livslang nysgerrighed ser ud til at være afløseren for undervisnings-, forsknings- og videnskabsministerierne. Titlen lyder i hvert fald godt, for den antyder, at det igen skal blive lettere at uddanne sig løbende gennem hele livet, hvilket Venstres regnedrenge jo ellers har forsøgt at ødelægge mulighederne for gennem de sidste mange år.
Justitsministeriet bliver til Justits- og frihedsministeriet, og hvis det, som jeg tror, betyder, at man igen skal til at lægge vægt på friheds- og menneskerettigheder, så bør jubelen bryde løs efter så mange mørke år, hvor selv Socialdemokraterne og SF har deltaget i afviklingen af dem.
Vi får både et sundheds- og forebyggelsesministerium og et trivsels- og omsorgsministerium. Fint.
Forsvarsministeriet nedlægges som selvstændig ministerium og lægges ind under Udenrigsministeriet. Det signalerer naturligvis, at Elbæk mener, at Danmark ikke længere skal være et krigsførende land. Hvor ville det dog være godt.
Det altdominerende økonomiudvalg skal desuden nedlægges, for nu skal den grønne omstilling være ledemotivet, altså det der samler regerings indsats. Fremragende, siger jeg bare.
Ministeriet for kunst, kultur og livssyn antyder måske nok en opprioritering af kulturpolitikken. Det kan man virkelig håbe på, og det ville ligne Elbæk. Det med livssynet klinger lidt underligt, ja, faktisk totalitært i mine øren, for hvad skal regeringen egentlig blande sig i sådan noget for? Eller rettere hvordan? Hvad menes der med det? Det er en lille blind vinkel i planen, men ganske lille.
Alt i alt signalerer dette forslag så enorm en grøn og rød og demokratisk forandring af arbejdsmåden, at venstrefløjen bør give Elbæk en ordentlig krammer. Det kunne Enhedslisten ikke have gjort bedre selv. Og i hvert fald har den ikke gjort det. Ja tak, Elbæk! Lad os så putte politik på, konkrete reformforslag, som de skønne ministerier kan arbejde med!
Vigtigst er det at mærke sig, at der er tale om en måde at strukturere regeringens arbejde på, altså en ramme for politik, ikke et politisk program. Men samtidig er det tydeligt, at denne ramme afspejler og understøtter en politisk målsætning for Elbæk-regeringens arbejde.
Først og fremmest tager han udgangspunkt i, at grøn omstilling er vigtigere end alt andet og derfor skal have førsteprioritet i regeringens arbejde. Ministeriet for grøn omstilling (!) skal bemandes med hele fire ministre. Jeg siger ja tak!
Vi vil desuden få et ministerium for social retfærdighed. Det havde vi ikke engang under det røde kabinet. Dertil et ministerium for god fordeling.
Indenrigsministeriet bliver til Demokrati- og indenrigsministeriet. Det ville jeg virkelig gerne være med til at putte indhold i, for hold kæft, hvor er det tiltrængt! Vi får et ministerium for mennesker på flugt og nye danskere. Prøv lige at lytte til ordvalget. Det er et anti-Støjberg-ministerium. Mit hjerte, hvad vil du mere?
Ministeriet for livslang nysgerrighed ser ud til at være afløseren for undervisnings-, forsknings- og videnskabsministerierne. Titlen lyder i hvert fald godt, for den antyder, at det igen skal blive lettere at uddanne sig løbende gennem hele livet, hvilket Venstres regnedrenge jo ellers har forsøgt at ødelægge mulighederne for gennem de sidste mange år.
Justitsministeriet bliver til Justits- og frihedsministeriet, og hvis det, som jeg tror, betyder, at man igen skal til at lægge vægt på friheds- og menneskerettigheder, så bør jubelen bryde løs efter så mange mørke år, hvor selv Socialdemokraterne og SF har deltaget i afviklingen af dem.
Vi får både et sundheds- og forebyggelsesministerium og et trivsels- og omsorgsministerium. Fint.
Forsvarsministeriet nedlægges som selvstændig ministerium og lægges ind under Udenrigsministeriet. Det signalerer naturligvis, at Elbæk mener, at Danmark ikke længere skal være et krigsførende land. Hvor ville det dog være godt.
Det altdominerende økonomiudvalg skal desuden nedlægges, for nu skal den grønne omstilling være ledemotivet, altså det der samler regerings indsats. Fremragende, siger jeg bare.
Ministeriet for kunst, kultur og livssyn antyder måske nok en opprioritering af kulturpolitikken. Det kan man virkelig håbe på, og det ville ligne Elbæk. Det med livssynet klinger lidt underligt, ja, faktisk totalitært i mine øren, for hvad skal regeringen egentlig blande sig i sådan noget for? Eller rettere hvordan? Hvad menes der med det? Det er en lille blind vinkel i planen, men ganske lille.
Alt i alt signalerer dette forslag så enorm en grøn og rød og demokratisk forandring af arbejdsmåden, at venstrefløjen bør give Elbæk en ordentlig krammer. Det kunne Enhedslisten ikke have gjort bedre selv. Og i hvert fald har den ikke gjort det. Ja tak, Elbæk! Lad os så putte politik på, konkrete reformforslag, som de skønne ministerier kan arbejde med!
lørdag den 11. august 2018
Captain Fantastic og Stenbjerglykke på Sydfyn
Captain Fantastic fik premiere på
Sundance-festivalen den 23. januar 2016. Det er en velspillet dramakomedie med Viggo Mortensen i
hovedrollen som den intellektuelle, men også nærmest absurd praktisk begavede Ben Cash, der
har valgt forbrugersamfundet fra og således opdrager og underviser sine seks børn i en
skov langt fra civilisationen. De skal være selvhjulpne og kunne klare sig uden det moderne livs
bekvemmeligheder. Ben og børnenes mor lærer dem anarkistisk og marxistisk kapitalismekritik,
økologi, filosofi, kulturhistorie, ansvarlighed og især selvstændig tankevirksomhed. Han
er en supermand, som kan alt og end ikke er sårbar over for kryptonit, og det skal børnene også være. "Power
to the people – stick it to the Man", siger han med et kækt og kærligt smil til børnene, når der
er brug for moralsk oprustning.
De er naturligvis ateister i familien og fejrer derfor ikke jul, men i stedet den anarkistiske lingvist og imperialismekritiker Noam Chomskys fødselsdag.
Man elsker og beundrer Ben Cash fra første scene, selvom man også straks ser projektets begrænsninger. For kan børnene tilpasse sig livet i en
storby, hvis de senere skulle få lyst til at arbejde, uddanne sig eller finde
venner og kærester?
Hvad stiller en teenager, som lever isoleret i en skov, op med sin nysgerrighed over for den store verden? Læser! Ok, men hvad så med uroen i kroppen, læberne der vil kysse?
Børnenes mor dør, Lesley, og hendes forældre vil begrave
hende i indviet jord i New Mexico, men Ben vil opfylde hendes egne helt anderledes ønsker for begravelsen, så han skaffer en bus og drøner af sted med børnene. Nu møder de endelig det samfund, de for så mange år siden forlod – eller for de yngstes vedkommende: aldrig har set.
Det åbner for konflikter mellem Ben og hans ældste søn, som jo er opdraget til at tænke selv og derfor har sine egne
tanker om farens radikale praksis.
Og hvordan fungerer denne isolationisme
som politisk strategi? Er det i virkeligheden en elitær strategi, som nok opdrager
seks politiske ledere, men ikke skaber bevægelse fra neden? For vi kan vel ikke
allesammen bo i den skov?
Jeg vil anbefale at se filmen i
sammenhæng med dokumentarserien "Søren Ryge præsenterer: Far, mor og børn" fra DR1. Den handler om en dansk familie, som på gården Stenbjerglykke på Sydfyn praktiserer en på mange måder tilsvarende strategi for tilværelsen og derfor rejser tilsvarende spørgsmål.
fredag den 10. august 2018
Lille roman på besøg i Spanien
Let yourself go!
Vi bryder os ikke om anglicismer i det
danske sprog. Det hedder ikke 'er du ok?', men 'har du det godt?' Nå ja, den
her har vel efterhånden været i sproget så længe, at den er godkendt – som
polakkerne, der kom til Lolland efter krigen. Den er nærmest 'blendet ind i'
det danske. Vrøvl: den 'falder i et med' vores oprindelige sprog. Altså ikke plattysk,
men dansk. Det oprindelige danske. Ikke oldnordisk, naturligvis, men det
moderne danske. Moderne oprindelige ... I ved, hvad jeg mener.
Men de nyere anglicismer, dem kan vi ikke
lide! Vi forestiller os, at de finder vej ind i sproget, fordi dansk er så
lille et sprog, at vi er afhængige af at kunne engelsk, at favne det engelske.
Sådan har jeg i hvert fald selv tænkt. Derfor overraskede det mig, da jeg for
få år siden erfarede, at dansk hører til de mest talte sprog i verden. Det er
cirka nummer 100 på listen over verdens måske 5000 sprog. Det er naturligvis omtrentlige
tal. Særligt det samlede antal sprog er der uenighed om blandt lingvister. Er
galicisk fx et selvstændigt sprog eller en spansk dialekt? Hvad med østrigsk? Og
omvendt: Taler den milliard, der har mandarin som førstesprog, alle det samme
sprog? Der er i hvert fald talte dialekter af mandarin, som er langt mere
forskellige end dansk og norsk.
Men dansk er ikke noget lille sprog. Umanakaina
tales fx af 2500 mennesker i Papua Ny Guinea. Dansk er ovenikøbet et af verdens
stærkeste sprog. Der er et særligt tal for dette, hvor flere forskellige
faktorer er indregnet, så som antallet af mennesker, der taler sproget i
hjemmet, antallet af bøger, der årligt udgives på sproget, film, sange, omfanget
af den økonomi, der forvaltes på sproget osv. På denne liste er dansk nummer
atten blandt alle verdens sprog. Nummer et er engelsk, ligesom engelsk er det
sprog, der er officielt sprog i flest lande, nemlig 54.
Engelsk er meget stærkere end dansk, men
dansk er hverken noget lille eller noget truet sprog. Så det er ikke, derfor vi
er tilbøjelige til at indføre anglicismer i dansk. Islandsk tales fx af godt
300.000 mennesker, men tillader ikke engelske ord i deres skriftsprog. Computer
hedder tölva, og sådan er det hele vejen, så anglicismer er næppe heller
velkomne der.
Tilsvarende tales spansk som modersmål af
cirka 400 millioner mennesker, men i Spanien accepterer de både engelske
låneord og anglicismer. Fodbold hedder fútbol, selvom fod hedder pie og bold
pelota. Mål hedder gol, for det er sådan, de hører det engelske goal. På
engelsk er goal i betydningen 'mål scoret i fodbold', jo kun en bibetydning af
goal i betydningen 'målsætning'. Men denne hovedbetydning forsvinder på spansk.
Pyt!
I går sendte jeg en WhasApp til mit fodboldhold
og spurgte, om vi ikke snart skulle spille igen. – Jeg har brug for at bevæge
mig, hvis jeg skal holde mig under de 100 kg., skrev jeg. – ¡Déjate ir! skrev
Paco. Direkte oversat betyder det – Lad dig gå! Jeg kan ikke lade være med at
tænke, at dette er en anglicisme, at det altså kommer fra det engelske – Let
yourself go! Men kunne det ikke lige så godt være omvendt? Kunne det engelske
udtryk ikke komme fra spansk, der jo er omtrent lige så stor og stærkt et sprog
som engelsk? Kunne det fx ikke være kommet ind i engelsk via USA, fx i det
spanskdominerede Californien?
Lige netop denne vending har vi vist
endnu ikke indført på dansk. Det ville heller ikke lyde godt på dansk, tænker
jeg: Lad dig (selv) gå! Ville man overhovedet forstå det? Men hvad ville man
egentlig sige på dansk? Giv slip! Giv los! Fyr den af! Æd løs! Flyd ud? Svulm
op?
Kan jeg selv lide anglicismer? No, I'm
not really letting it go. Ærligt talt forsøger jeg at holde mig fra dem, hvis jeg
kan komme i tanke om en alternativ vending, som ikke klinger engelsk i mine
øren. Velvidende, at denne sandsynligvis også er kommet ind i det danske sprog
vest- eller sydfra, blot på et tidligere tidspunkt. En vis sproglig
konservatisme gør det nemmere for generationerne at tale sammen og lettere for
nye generationer at læse gamle bøger. Det ser jeg som en kulturel, social og
videnskabelig fordel. Men egentlig sprogfundamentalisme ser jeg intet
perspektiv i. Talesproget har altid ændret sig fra generation til generation,
og hvis vi ikke gradvis tillader skriftsproget at ændre sig med det, vil
afstanden mellem tale og skrift blive alt for stor.
Desuden er forestillingen om et 'oprindeligt dansk' lige så absurd som forestillingen om 'det første menneske i verden'.
Desuden er forestillingen om et 'oprindeligt dansk' lige så absurd som forestillingen om 'det første menneske i verden'.
Abonner på:
Opslag (Atom)