Klip fra anmeldelserne

Flensborg Avis
”En vigtig bog
Jens Peter Kaj Jensen har begået en fremragende novellesamling om eskapisme, selvbedrag og ynkelig bragesnak.
...
I 11 næsten skræmmende realistiske skildringer - "Kig på damen " - af moderne menneskers hverdagsliv afdækker han både varmt og skånselsløst den svære kamp med og for eksistensen.
...
Dette er den bedste novellesamling om eskapisme, selvbedrag og ynkelig bragesnak, kort sagt: uautentisk eksistens, der længe er skrevet.”
Preben Rasmussen

Weekendavisen
”Jens Peter Kaj Jensen skildrer falskheden, forvrængningen og fremmedgørelsen, og han gør det med en fin sans for det morbide ...
Jens Peter Kaj Jensen har et umiskendeligt talent for den sære fortælling, som har så stolte traditioner i dansk novellekunst.”
Klaus Rothstein

Information
"Når Jens Peter Kaj Jensen skriver bedst, er der et enormt drive fremad i hans sprog. Der er ingen døde øjeblikke, ingen pinligheder eller knirken i maskineriet. Flere gange fanges læseren i nogle virkeligt svimlende øjeblikke: Pludselig opdager man, at fortælleren har et andet køn, end man først troede, pludselig opløser en ret solid virkelighed sig for øjnene af en.

De bedste par noveller bryder igennem til virkelige særheder hinsides al rotteræs. ...

»Du læser Strudsen, som du nu kan læse den. Du tager den tilbage, så jeg ved, at den er din. Du gisper dig gennem vingerne, så er du scenekunstner. Du slår blusen op, du giver os alt det hvide, så har vi det at blændes af, så stor og kold bliver du, så er det det, jeg kan lide.«

Der er tryk på her, et femte gear i sproget, også selv om det ser upåfaldende og let ud. Det samme er der i den virkeligt sære ‘Tessa’. Og i den afsluttende ‘Flyveskalle mod åben dør’, som har nogle fuldstændigt vilde, smadrede festscener, fulde af karneval og selvødelæggelse."
Tue Andersen Nexø

LitteraturNu
"Jens Peter Kaj Jensen cirkelsvømmer i sin novelledebut rundt om temaerne identitet og forvrængning, menneskelig nærhed og selvbedrag – og det gør han i vand, der, hvad enten det er dybt eller overfladisk, oftest er betagende klart. ...

Tonen i KIG PÅ DAMEN er skærende og præcis og der frembydes et nærmest rørligt univers, hvor sproget, i de mest vellykkede noveller, har en ligefrem voldelig energi."
Birgitte Pallesen

Fyens Stiftstidende:
"Jens Peter Kaj Jensens sprog suger læseren helt ind i bogen"
Ina Grønvig

Bogrummet:
"Kig på Damen" er en sort-humoristisk novellesamling, ialt 11 fortællinger, som kredser om 'synet'. I særdeleshed hvordan andre mennesker, deres handlinger og 'syn' på os, ændrer vores selvopfattelse og handlinger (og syn på de andre!)

Det er et vældigt interessant projekt, som (selvfølgelig) også kommer omkring det iscenesatte selvbillede, i blogs, på Facebook og i andre virtuelle rum.
...
Der er mange rigtig interessante indfaldsvinkler til, hvordan et blik eller en oplevelse af andres syn på eén, kan ændre alt på få sekunder."
Caracasia

MetroXPress
"Jens Peter Kaj Jensen ... tegner fine og nådesløse portrætter af mennesker i opløsning – mennesker, der har svært ved at magte livet og virkeligheden.
...

Identitet og selvstændighed eller manglende ditto er i det hele taget væsentlige omdrejningspunkter i novellerne. Dødsdømte forhold, psykiske nedture, begyndende vanvid og det lille oprør, der udvikler sig fatalt eller falder helt til jorden, er temaer, der forfølger læseren.

Der er masser af tankegods og forvredne personligheder i denne novelle- samlings mange fornemme psykologiske portrætter, hvor Jensen har brugt sin pc, som instruktøren bruger kameraet og spejlet. Her er mange spændende indblik i sindets krinkelkroge, der nok skal være guf for novelleentusiaster."
Jan Vandall

KultuNaut
"Fængslende novellesamling
Jens Peter Kaj Jensens "Kig på damen" er en samling af 11 noveller, hvori man følger forskellige personer. Historierne har ikke nogen relation til hinanden, men der er en gennemgående rød tråd: De handler om identitet og de moderne teknologiers muligheder for, at vi kan tage andre masker på.
...
Kig på damen er fortællinger om helt almindelige mennesker, der lever med usikkerheder omkring deres identitet, utilfredshed over deres liv, og som ikke føler sig tilstrækkelige i deres relationer til andre mennesker. Det er samtidig en skildring af, hvad der kan ske, når man får lov til at se verden gennem en anden persons øjne, og hvilke konsekvenser det kan have for både ens eget og andres liv.
Novellerne er fængslende og aldrig ensformige. Bedst som man tror, man har gennemskuet handlingen, tager den en drejning, og en overraskelse ligger lige om hjørnet. Undertegnede havde svært ved at lægge den fra sig igen. Den ene novelles afslutning vækkede en nysgerrighed omkring den næste, som man også lige blev nødt til at læse."
Nana Nielsen

Nordjyske.dk
"Det er noveller, der på én gang er dødsensalvorlige og bittert komiske."
Jens Henneberg

Ekstrabladet
"Jens Peter Kaj Jensens novellesamling Kig på damen rummer 11 intense historier, der kredser om, hvordan vi higer efter at blive set og begæret af hinanden. Intelligent viser novellerne, hvordan vi dagligt foretager alle mulige behagesyge krumspring i et desperat forsøg på at vinde accept.
Novellerne udstiller dygtigt det moderne menneskes fortabelse, når livet først og fremmest leves blandt pseudo-vennerne på Facebook."
Frank Sebastian Hansen

Vejle Amts Folkeblad
"Novellen som stilart er forsømt men fantastisk. Danmark kan glæde sig over et nyt talent. Han hedder Jens Peter Kaj Jensen. Det er et navn, man kan huske Og det er godt. For ham kommer vi til at høre mere til. ...
Der er 11 noveller i samlingen. De bedste er forrygende. ... Kig på damen er velskrevet og et spændende bekendskab."
Arne Mariager

Vågner

Du vågner tidligt. Lyset er lige brudt igennem, det røde skær hænger i disen. Der er dug på bregnens blade. Bregnen står på altanen, på den anden side af ruden.
Nej, du vågner sent. Nu kan du mærke det. Du er for sent på den. Du burde være på vej til arbejde allerede, det fornemmer du. Det er fandens med det vækkeur. Du rejser dig halvt op i sengen og kigger efter vækkeuret på natbordet. Du vil se, hvor megen tid du har mistet, hvad klokken er. Du vil vide, om du endnu kan nå det.
Men så er uret der ikke. Måske er det faldet på gulvet. Du har raget det ned i søvne. Du har prøvet at slukke for det, og så er det endt på gulvet, tænker du. Bare du ikke har slået det i stykker. Det plejer at ringe mere end den ene gang, gør det ikke? Du har smadret uret. Sådan må det være. Du er stadig fortumlet efter søvnen, efter den voldsomme drøm. Du er forpustet, som om du har løbet. Det er, som om du har drukket tæt og løbet. Du er ør af den drøm. Du kan aldrig huske dine drømme.

*

Nu må du se at komme af sted. Hvad er klokken?
Du krænger overkroppen over sengekanten, men uret er ikke på gulvet, heller ikke under sengen. Nu bliver du urolig. For fanden da! Du burde være der allerede.
Det slår dig, at du måske ikke bruger vækkeur. Hvordan skulle uret kunne forsvinde, og hvorfor kan du ikke huske, om du plejer at bruge snooze-knappen?
Nej, du er sådan en, der ikke bruger vækkeur. Ja, naturligvis. Så hysterisk har du aldrig været. Du har den ro i dig, at du vågner, når du skal vågne. Og skulle du komme et kvarter for sent, ville det ikke stresse dig det mindste. Ingen ville sige noget til det. For en mand i din stilling betyder det ingenting.
Du falder til ro. Din vejrtrækning er normal. Du kan dufte det friskbagte brød fra bageren ved siden af. Måske skulle du tænke på noget morgenmad.
Nej, hvem skulle stille dig til ansvar for femten minutter? Din chef ved, at dit arbejde er mere værd, end hvad der kan måles i minutter. Chefen giver dig den plads, som en mand af dit format har behov for. Du kan slet ikke huske, hvornår du sidst har set din chef.
Om du nogensinde har set ham.

*

Det er den drøm, der forvirrer dig. Du vil gerne huske drømmen. Du husker et glimt, tvinger det frem. Det er sort og violet. En skinger lyd. Pludselig ved du, at du har slået en mand ihjel. Så er det væk igen. Så voldsom en drøm har du aldrig haft. Det er ikke en drøm.
Naturligvis har du ingen chef.
Du har din egen virksomhed. Det er derfor, du ikke behøver noget vækkeur. Du skal bare være ved telefonen klokken ti. Eller åbner butikken klokken ni? Værkstedet? Du smiler. Næ, de her hænder har aldrig holdt en skiftenøgle. Det ser man straks, tænker du. Du kan godt sætte en ny pære i loftlampen, du kan myrde, men en skiftenøgle? Nej, du skal være på kontoret klokken ti.
Nu er solen helt fremme på himlen. Duggen hviler stadig på bregnens blade, men horisontens rødmen er borte. Du sveder. Det bliver tidligt lyst på denne årstid. På denne årstid?
Du rejser dig fra sengen og finder kalenderen på væggen. Det kan ikke passe, at du ikke kan huske, hvilken dag det er i dag. Hvilken årstid. Kalenderen viser andet halvår af 2009. Det kan være juli, men også december, fortæller kalenderen. På engelsk. Men en solsort synger udenfor.
Hvorfor er din kalender engelsk, når du er dansker? Du tænker på dansk. Du er dansker. Du har et dansk navn, Jensen. Jensen eller Nielsen. Du er dansker.
Skuldrene synker ned. Du taber hovedet på brystet, dine muskler mister spænding. Lydene forsvinder i en hvirvelvind, som sluger den fjerne brummen af biler og en cisterne, som ikke er i orden. Hvirvlen opløser sig, den fuser ud. Det kilder lidt i underarmene. Så forsvinder det ud gennem fingerspidserne.

*

Du sidder på gulvet. Der dufter ikke længere af morgenbrød fra opgangen. Fra døren. Du rejser dig, men går i stå to meter fra den. Hvordan kan du blive bange for en dør?
Du vil åbne døren for at kigge på navneskiltet, men nu tør du ikke. Du ved ikke, hvad der er derude, men du ved, at dit navn ikke står på skiltet. Den ubeskrevne kalender på væggen fortæller dig, at du ikke er hjemme. Du er bange for at finde ud af, at du ikke har noget hjem, at du ikke har noget navn.
Du kan ikke huske, om du har en bror eller en søster.
Du er en mand. Hvis du forstår ordet rigtigt, er du en mand.
Det er en dør. Eller et gat.
Du frygter, at min stemme vil forsvinde, hvis du åbner og lukker andre lyde ind.
Nu åbner du døren. Lyskilen springer i støvet. Betontrappen brøler.

Kig på damen

Til januar udkommer min næste bog. Det er en novellesamling under titlen Kig på damen.

Hvad novellerne handler om, vil jeg ikke sige. Til gengæld vil jeg ovenfor bringe en af de noveller, som er definerer bogen, men som faktisk ikke kom med alligevel. Den første bid af novellen kommer nu:

Sky sol

Lystens værk holder pause, mens jeg sunder mig under en sky sol over Sundet.

Hemingway har også skrevet en hest

"De gav den hvide hest adskillige rap over benene, og den kom op på knæ og op at stå. Picadoren rettede stigbøjlerne ud og trak i dem og svang sig op i sadlen. Hestens indvolde hang ned i et blåt bundt og svingede frem og tilbage, da den begyndte at løbe i kort galop, mens los monos slog den bag på benene med deres stænger. Den galoperede stødvis langs barrieren. Så standsede den brat, og en mono greb tøjlen og ledte den frem. Picadoren sparkede med sporerne og lænede sig frem og rystede sin lanse foran tyren. Blodet pumpede taktfast ud mellem hestens forben. Den slingrede nervøst. Tyren kunne ikke beslutte sig til at angribe."

Ernest Hemingway

KU-toppen bekender kulør som antidemokrater

"Fattige må hjertens gerne stemme. De, der lader staten forsørge dem, er omvendt ganske oplagt inhabile, og kan passende fratages deres stemmeret", skriver Martin Seebach, som er medlem af Konservativ Ungdoms øverste ledelse på KU's debatforum.

Folkepensionister, SU-modtagere, invalidepensionister, bistandsklienter, kunstnere på stipendier eller livsvarige ydelser ... I er ikke subjekter for landets ledelse, men umælende undersåtter, hvis det står til denne del af højrefløjen. Husk det!

Uden skygger

Også Grosso vil være derude et sted. Grosso er akademiets hvide fyrste.
Grosso er for stærk for dig i den tilstand. Om lidt vil du finde ham svøbt i lagenlærred.
Jeg ved, hvad han vil sige, hvad han vil lokke med.
– Du vælger selv, om du vil dø. Der er intet tvingende logisk argument for, at ingen lever evigt.
Det vil han sige til dig, og du vil ikke kunne modstå hans sirener nu.
– Så bliver du som en gas, vil han sige. Vi hører ham så tit.
Så går det løs.
Hooo! Og jeg skal ligge ned, ja, ligge ned på ryggen. Peruvianere med panfløjter og filthatte løfter mig på flade hænder. Nu kan jeg se dig. Hvor er din hånd? Der bliver så langt mellem os. Ja, du bliver så lille.
Der står han allerede, Grosso. Han har ret, du er en gas nu, en partikulær gas, du er netop denne gas. Du er konkret, selvom din krop er forandret, som den er. Selvom din krop ikke længere er afgrænset af hud, en hud med fejl og revner. Den flyder sammen med de andre gasser, dine partikler spredes. De driver væk fra mig, de fjerner sig fra dit centrum. De stiger opad og ud som af en tragt.
Han giver dig evigt liv, men uden skygger.
Du troede, at dine tanker ville svimle ud og svulme op, at dine følelser ville. Du troede, du ville høre Dvoráks 9., men hører Bent Fabricius Bjerre.
Lad mig svæve op og drysse ned, lad det være mig, der sner igennem dig, lad det være mig, der tynger dig mod jorden. Tænk på værdien af at kende farverne. Tænk på, hvor meget lyset blænder over skyerne.
Du har ingen tarm, ingen tunge eller hud. Du kunne savne det at fjerte, at drikke mælk, savne den læskede kalks ætsen i dine blege arme.
Du tror ikke, du vil være i stand til at tænke logisk og konsistent med en krop af denne form. Men det vil du. Dine tanker er en difuserende vilje til orden og logik, jeg kender dig. Det er den renhed, en renset røg. Du er en kølig vilje i gas. Dine partikler fjerner sig fra hinanden nu. Dine tanker slipper deres række, som hvedemel slipper dej uden væde. Du vil ikke kunne tænke sammenhængende i en krop uden hud ret meget længere.
Jamen, kæreste, du har hverken trommehinde eller ambolt. Hvordan skal du nogensinde kunne høre Pepe spille Up Up And Away?

FJERDE AFSNIT AF "Hypnofred"

bliver skrevet af den første, der henvender sig for at deltage i udarbejdelsen af denne fælles novelle/kortroman.

Afsnittet er vel på 300-500 ord og begynder, hvor afsnit 3 slutter.

Send mig en mail på snubby2@ofir.dk, så giver jeg besked om det praktiske.

/Jens

TREDJE AFSNIT AF "Hypnofred"

Klokken 23.23 var vi, som ved et trylleslag, atter os selv. Vi havde i cirka seks og en halv time kollektivt været hypnotiseret til tro, at vi hver især havde drukket treogtyve pilsnere af en gennemsnitlig styrke på 4,6 procent. Pigen, som forrettede gennem vinduet, havde aldrig tidligere drukket mere end syv øl på en aften og var ude af kontrol. Du virkede mere fattet, men netop nu står det klart for mig, at det fik langt alvorligere følger for dig end for hende.
Aftalen indebar, at vi, som deltog i Hypnopiloten, skulle kunne huske alt, hvad vi havde oplevet og foretaget os under rusen. Det var den sikkerhedsklausul, som den feministiske fraktion havde insisteret på. De havde hørt rygterne om Peli, at han tidligere havde udnyttet kvindelige klienters manglende erindring om, hvad der var sket under konsultationerne. Feministerne tog ingen chancer.
Det lykkedes. Vi var i det store hele enige om, hvad der var sket i løbet af aftnen. De fleste mente, at det var godt at tale om det, det fik skammen til at forsvinde. Vi havde alle gjort ting, vi ikke måtte. Vi mærkede denne uro, der kommer af at have overtrådt et forbud. Langt de fleste af os mente, at vi ikke blot havde haft vores sjoveste fest nogensinde, men også havde lært noget om os selv. Noget, som ville accelerere den kunstneriske og personlige udvikling, netop fordi vi kunne huske det hele. Det var en sejr, det vil jeg holde fast i. Og lørdag morgen var alle så friske, at vi næsten ikke kunne tro, vi havde svimlet rundt i en balstyrisk rus aftnen forinden.

Pilot 2 blev sat i værk den følgende fredag med samme hold. Det nye var doseringen. Peli skruede ned for antallet af pilsnere, men blandede til gengæld en betragtelig mængde extacy i kuren.
Der opstod nu det nye, at kun syv af deltagerne de facto havde prøvet at indtage extacy, og kun fire havde taget det i blanding med alkohol, så resten af os blev påført en rus af en type, som vi aldrig havde oplevet, og derfor selv havde opfundet. Vi digtede os hver især til, hvordan sådan en rus ville være. Peli kaldte os fantasipiloter. Vi fantaserede os til en rus så frisættende, at de fire realpiloter, som faktisk vidste, hvordan blandingen af extacy og øl virkede, og derfor måtte nøjes med denne mere begrænsede virkning, blev jaloux. Vi drillede dem. Pludselig var syrehovederne festens stivstikkere.

Pilot 3 fordoblede deltagerantallet, skiftede extacy ud med coke og LSD, og øl med absint. Denne blanding fremviste en eksplosiv effekt, fordi kun to ud af 46 deltagere havde afprøvet den i Realia. Resten af os var fantasipiloter og rablede løs i vores maksimale drømmerus gennem hele aftnen. Måske derfor husker de fleste Pilot 3 som den mest skelsættende oplevelse overhovedet.

ANDET AFSNIT AF "Hypnofred"

Hypnopiloten blev sat i gang fredag eftermiddag den 23. marts. Der er stadig en vis uenighed om, hvad der skal regnes for starttidspunktet. Er det øjeblikket, hvor dørene til atelieret blev låst udefra, eller er det der, hvor Peli indledte sin fælleshypnose?
De fleste er dog enige om, at Hypnopiloten først for alvor gik i gang, da Peli var færdig med seancen. Man ved, at dette indtraf mellem 16.46 og 17.09.
Vi begyndte uden varsel at træde de danse, som vi aldrig tidligere havde vovet os ud i. Det gav den søde ømhed i muskler, vi ikke vidste, vi havde. Men det gav os også ny magt over egne kroppe. Det gav et større liv. Hvem var det, der formulerede det på den måde? Vi fortalte vores nye bedste venner, hvad vi i virkeligheden syntes om dem. Der blev ryddet op i falske forbindelser.
To af akademiets mest hæmmede piger gav sig til at æde den helstegte kalkun uden at bruge hænderne. De skreg af fryd, mens de kradsede kinderne til blods på fuglens splintrede brystben. Den ene trådte op på en stol og sked gennem vinduets tremmer bagefter.
Du var lykkelig.
Der var sex, det er klart, og på måder og mellem mennesker, som ikke anede, at de ønskede sig det sådan. Også du var gæst i fremmede lyster, det glemmer vi ikke.
Nogle begyndte at male med de pensler, der var stillet frem. I hvert fald fire af malerne slap ved den lejlighed af med angsten for det hvide lærred. Der er tale om varig helbredelse, har jeg forstået. Jeg ved, det var dig, der begyndte at male med lærrederne.

Det ligger fast, at klokken var 23.23, da stereoanlægget begyndte at spille Up Up And Away. Det var det signal, vi havde aftalt.