1) Har Jyllands-Posten lov til at bringe
sådan en tegning? Det spørgsmål er det enkleste at besvare. Det er ikke et
holdningsspørgsmål, men handler om ret simpel jura. Og svaret er ja. Det har de
da lov til at gøre lige så tit, de vil. Tegningen er ikke i nærheden af at komme
på kant med racismelovgivningen, da den driller et land med en sygdom, som vi
alle sammen er truet af uanset hudfarve, etnicitet og religion, og da slet ikke
injurielovgivningen, da ingen enkeltpersoner er beskrevet.
2) Skulle Jyllands-Posten have lov til at
bringe sådan en tegning? Det er et politisk spørgsmål, som handler om, hvor
liberalt man forholder sig til ytringsfriheden, altså om hvorvidt man ønsker
denne indskrænket eller ej. For mit vedkommende er der ingen tvivl:
Ytringsfriheden skal på ingen måde indskrænkes. Aldrig.
3) Burde Jyllands-Posten have bragt
tegningen? Dette spørgsmål er nok det mest interessante, for det er i sig selv
komplekst og rummer ud over de to ovennævnte spørgsmål i det mindste også
følgende:
3a) Er det en krænkende tegning?
Tegningen beskriver ingen enkeltpersoner, så ingen er blevet personligt
krænket. Men gruppen af smittede eller smittetruede eller pårørende til dem kan
åbenlyst være så personligt berørte af denne situation, at de de har svært ved
at bære den lethed eller arrogance, som Jyllands-Posten med deres tegning
udviser over for situationen.
3b) Er det en god tegning? Det er en
kunstnerisk vurdering, som man igen kunne opdele i en masse underspørgsmål. Men
mit ukyndige svar er, at den vel ikke er synderligt fremragende.
3c) Er det en morsom tegning? Jeg ved
ikke, om tegningen skal appellere til en særligt aarhusiansk, kinesisk eller
højreorienteret humor. Eller måske det man kalder galgenhumor? Selv sidder jeg
ikke og skraldgriner.
3d) Er det en politisk sympatisk tegning?
Hvilken politisk pointe vil Jyllands-Posten her berige verden med, kunne man
også spørge. At de ikke kan lide Kina, fordi landets regime kalder sig
kommunistisk, eller fordi regimet overtræder menneskerettighederne, måske?
Eller måske nærmere bestemt, fordi regimet systematisk undertrykker
ytringsfriheden? Hvis det er den sidste pointe, de vil have frem, er jeg
politisk enig med hensigten.
3e) Er det en strategisk klog tegning?
Hvis hensigten har været at få den danske befolkning til at diskutere
ytringsfrihed endnu engang, er det jo lykkedes. Så i givet fald må svaret være
ja. Hvis målet derimod har været at hjælpe kineserne i kampen for
ytringsfrihed, er det mere tvivlsomt. Regimet er ikke kendt for at bøje af for vestligt
politisk pres, og jeg tror ikke, de er særligt bange for Jyllands-Posten. Så i
givet fald nej. Endelig kan målet med tegningen jo også være at skabe
opmærksomhed omkring Jyllands-Posten.
Man kan vel desuden overveje, om der
kunne være et problem i at forsøge at udnytte sådan en tragisk og endnu helt
uafklaret situation til helt andre politiske formål – eller til egen vinding.
Alt i alt havde mit personlige svar, hvis
jeg havde været Jyllands-Posten, været: Nej, lad os lade være med at bringe den
tegning, for de berørte vil føle sig stødt over, at vi i denne situation laver
sjov med deres ulykke og forsøger at udnytte den til andre formål. Og forresten
er tegningen hverken særligt fremragende eller specielt sjov, så vi bringer
noget andet i stedet. Men jeg er jo heller ikke Jyllands-Posten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar