Hvem skal nu redigere de bøger, som de
fyrede Rosinante & Co-redaktører har redigeret indtil nu? Hvem skal lave
det grafiske arbejde, og hvem skal sælge bøgerne? Ingen? For hvor skal de
fyrede redaktører, grafikere og marketingsfolk arbejde? De bliver hverken ansat
på Kronstork, Politisk Revy eller Antipyrine. Og småforlagene kan med den
frivillige arbejdskraft, de råder over, ikke udgive flere bøger, end de
allerede gør. Mon ikke det betyder, at der nu vil blive udgivet mindre dansk
skønlitteratur? Er der tale om lad os sige 7 redaktører, kan der måske blive tale
om 100 (det er et gæt) færre bøger om året.
Med mindre Gyldendal da forestiller sig,
at de 'overlevende' redaktører og grafikere nu pludselig kan nå at smække langt
flere bøger sammen om året, end de kunne i forgårs. Der vil således blive
udgivet mindre dansk skønlitteratur end før – eller mere sjusket redigeret og
opsat skønlitteratur. Formodentlig lidt af begge dele. Det kan man synes er
godt eller skidt, men benægtes kan det vanskeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar