En røv kan ikke være tyk, men kan sagtens
være fed. En numse kan omvendt godt være tyk, men ikke fed.
På samme måde kan en mås også være tyk,
men ikke fed. Den kan til gengæld også være bred, hvad en numse ikke rigtig
kan. Også en røv kan være bred, men altså ikke en numse. En numse er nemlig
hyggelig, mens en røv er vulgær, derfor passer den hyggelige numse til den
hyggelige betegnelse tyk, men hverken til den væmmelige fedme eller til at være
bred, hvilket normalt ikke opfattes som pænt.
Så er der maven. Den kan ikke være fed,
kun tyk, mens en vom kan være begge dele. Maven er nemlig lige så hyggelig som
en numse, mens vommen mest får os til at tænke på øl, som både kan være
hyggelige og vulgære. Hverken mave eller vom kan være brede, men det er vist
bare, fordi vi ikke rigtig kan forestille os, hvad det ville indebære. Hvis den
så alligevel er det, tilskriver vi ryggen den egenskab.
Kinder kan være buttede. De kan sådan set
også være både tykke og fede, men er det alligevel sjældent. Mennesker kan være
være både buttede, brede, tykke og fede. Det er mest børn, der er buttede, for
buttetheden forbinder vi med noget sødt og uskyldigt, og det er egenskaber, vi
oftest tilskriver børn, som endnu ikke rigtig har haft tid til at afsløre, at
de ikke er det. Men også kvinder er tit buttede, særligt unge. Kommer de lidt op
i årene, er de bare tykke, ligesom mænd. Vil man gerne sige noget nedsættende
om tykke mennesker, kalder man dem fede. Det gælder både børn, kvinder og mænd,
men hvis man siger det om børn, er det virkelig alvorligt. De kan almindeligvis
højst blive overvægtige.
Mennesker, der beskrives som brede, er
stærke; de har store muskler og kraftige knogler. De har brede skuldre og bred
ryg, men ikke nødvendigvis en bred røv. Dette opfattes normalt som ros, hvis
man siger det om en mand eller en dreng, mens en pige eller en kvinde helst
ikke skal være bred, med mindre hun skal arbejde i marken. Hvis man skal rose
en dreng for udseendet, må man gerne sige, at han er bred. Om en pige vil
forældrene for det meste hellere høre, at hun ser sød ud eller ligefrem, at hun
er køn eller smuk. Siger man det samme om en dreng, kan man ikke være sikker
på, at forældrene opfatter det som en ros. Drengen selv gør nok, med mindre han
har snakket for meget med sine forældre, ligesom pigen ofte selv vil opfatte
det som ros at få at vide, at hun er stærk eller bred, hvis hun ikke er blevet
opdraget for meget.
Nogle gange betyder kraftig det samme som
bred, altså det samme som en bred ryg eller brede skuldre, men slet ikke det
samme som en bred røv. Men andre gange betyder det buttet, hvilket er en mild
udgave af tyk. Derfor skal man være forsigtig med at kalde nogen kraftig, selv
drengebørn.
Lår kan både være tykke, fede, kraftige
og buttede. Brede er de normalt ikke. De kan også være slanke, tynde eller
magre. Er de slanke, er det godt, hvis det altså er en kvinde. De fleste mænd
vil hellere høre, at deres lår er kraftige. Hvis man hører, at en kvinde har tynde lår,
tænker man på et sugerør uden former. Det er på grænsen til at være
nedsættende. Hvis de er magre, er vi allerede langt over den grænse, for så er hun
sikkert anorektiker eller ligefrem narkoman. Mager er tyndhedens ækvivalent til
tykhedens fedme. Det er ikke pænt at sige, hverken om kvinder, mænd eller børn.
En mave kan hverken være slank eller
mager. Hvis den er tynd, betyder det, at personen har diarré, altså tyndskid. Det er ikke fedt. Tyndskid er ulækker, mens diarré blot er en diagnose. Racermave betyder det
samme, men er nærmest morsomt, eller var det i hvert fald for fyrre år siden.
Der er ikke meget, som holder sig morsomt gennem fyrre år.
Hvis en mave er det modsatte af tyk, er
den flad. Derfor er den også tyk, hvis den er rund, men det siger man ikke så
ofte som flad og tyk.
Det er godt, hvis maven er flad. Det
gælder begge køn og alle aldre. En numse kan også være flad, men det er ikke så
godt. Derfor er det for det meste en vulgær røv og ikke en hyggelig numse, der
er det.
Hår kan være kraftigt eller tyndt, men
hverken slankt, magert, bredt, buttet eller fedt. Fedtet kan det godt være, men
det er noget helt andet. Kvindehår er som et mandelår: Beskriver man det som tyndt, bliver det almindeligvis negativt opfattet, og kalder man det kraftigt, er det en ros. Med hår, der sidder på næsen, kan det modsatte dog godt gøre sig gældende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar