Kræv sanktioner mod diktaturerne i Venezuela og USA

At folkevalgte præsidenter sætter demokratiet ud af kraft i en krampagtig klamren sig til magten, er ikke noget særsyn. Der er mange måder at gøre det på, men man kan vel uskille tre helt grundlæggende strategier:

1) Man kan kontrollere massemedierne, så de bringer et evigt nypoleret glansbillede af ens egen person, og sådan at dårlige historier om ens embedsførelse ikke rigtig får plads. Det var en af mediemogulen Silvio Berlusconis (mange) metoder til at fastholde sit diktatur til trods for utallige sager om embedsmisbrug og korruption.

2) Man kan sætte retsstaten ud af kraft, så eventuelle rigsretssager mod ens egen person aldrig bliver rejst, fordi ingen længere har myndighed til at undersøge anklagerne. Det er en af Donald Trumps metoder. Nu har han afskediget FBI-chefen James Comey, som ville undersøge Donald Trump-valgkampagnens formodet ulovlige forbindelser til den russiske regering.

3) Man kan udmanøvrere parlamentet, hvis det ikke vil indføre de love, man selv foreslår. Det er sådan, Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, forsøger at få sin vilje, selvom vælgerne har skaffet ham en modvillig nationalforsamling på halsen. Så lovgiver han per dekret og altså uden om dette parlament.

Man kan altså sætte den frie presse, retsstaten eller parlamentarismen ud af kraft for at befæste sin egen magt, og det er en fristelse, som utallige præsidenter er faldet for. Både nogle, der kalder sig socialister (som Maduro), og nogle, der bestemt ikke gør (som fx Berlusconi og Trump). Og uanset om man erobrer magten på et rødt, blåt eller sort program, går man fra at være præsident til at være diktator, hvis det er en af disse tre strategier, man benytter for at beholde magten.

Jeg er republikaner og vil gerne have en præsident i Danmark. Det vil jeg for at udvide demokratiet, altså for at gøre op med monarkiets opfattelse af, at nogen fødes med særlig ædelt blod i årene, en særlig værdighed og en privilegeret adkomst til magten.

Men skal det folkelige og demokratiske argument for afskaffelse af monarkiet tages alvorligt, må man virkelig kæmpe for at opretholde og styrke de institutioner, som skal begrænse præsidentens magt og forhindre, at præsidentvældet forvandler sig til diktatur. Man må altså råbe op, skrige, sparke og spytte, hver gang præsidenten forsøger at begrænse retsstaten, den frie presse og den folkevalgte lovgivende forsamling. Og det må man gøre, uanset hvilken politisk farve, præsidenten hævder at have.

Derfor må også borgerlige republikanere kræve sanktioner mod USA, indtil Trump som minimum har genindsat James Comey som FBI-chef eller muliggjort en uafhængig, men forpligtende undersøgelse af Rusland-forbindelsen.

Og også røde republikanere må kræve sanktioner mod Venezuela, indtil Maduro som minimum lader nationalforsamlingen fungere som landets lovgivende magt.