lørdag den 22. august 2015

I natten

Det brager gevaldigt i natten
tunge drøn som kanoner og støbejernsvold
Det hele slår ned i vandet omkring os
døde fisk stiger op overalt
Så ved vi, de kommer i nat.
De pludseligt oplyste ansigter
en guldtand, et fipflettet skæg
som forsvinder og aldrig får krop
– Hej Finn, er det dig ved kabyssen?
Vi frygter for masten og livet
surrer fast, smider last over bord
Og vinden river i skroget
det vrinsker og løsner sig lidt.

Det lugter af røg over dækket
af brændende tjære og hamp
Så en lyd som en båd sat i vandet
årer der pisker i regn.

Vi har lyttet intenst efter stemmer
de råb, der dæmper sig selv
– ¡Mas rapido, mas rapido!
Du siger, det blot en fugl
De sultne grin
som ingen steder kommer fra
men alligevel vender tilbage
Vi har smurt rælingen med hestefedt
og tjekker krudtet igen
blæser lampen ud og tænder
– For helvede, Finn! Hvordan er det bedst?

Og så med et er det borte
for en stund har det lagt sig og helt døet hen
selv den sære knitren i luften
har udløst sin opstemte vold
Vi tager et vagtskifte roligt
slikker salt af skægget
og skåler i gin.

Ingen kommentarer: