Objektiv kunststøtte 4

Den statslige smagsdommer-model med tremandsudvalget har den fordel, at den, netop fordi den er subjektiv, kan gå ind og støtte unge kunstnere, før de er slået igennem. Fx støtter man ofte forfattere allerede efter første bog.

Forslaget om objektiv kunststøtte giver ikke uden videre denne mulighed, fordi den bygger på en løn, som alle får, når de har bevist deres værd.

Hvis vi igen tager forfatterne som eksempel kunne en indlysende måde at løse dette på jo være, at tildele støtten allerede efter første udgivne værk. Jeg tror imidlertid ikke, det er nogen god idé at garantere alle nye forfattere en forsørgelse så tidligt i forfatterskabet. Selvom den foreslåede ydelse er meget lav og ordningen enkel og billig for staten, tror jeg, det vil være svært at skabe folkelig forståelse for, at man kan opnå syv års forsørgelse på grundlag af at have skrevet et enkelt bogværk. Måske kan det også ligefrem være sundt at skulle kæmpe lidt hårdere for at komme i gang med sit forfatterekab. Kæmpe med sig selv, med sit udtryk, med sit stof og sit mod skal man jo under alle omstændigheder. Men måske er det også godt at skulle kæmpe med sin produktivitet, sin disciplin og med sit livsvilkår for at blive klar over, om man virkelig vil være kunstner, blive klar over hvad man er parat til at ofre, klar over om man er stædig nok.

Hvor lang tid tager det at blive klar over det? Hvor mange værker skal man producere for egen regning? Det er naturligvis forskelligt fra kunstner til kunstner, men man må vælge et tal.

Hvis vi vælger tallet tre (i forlagsbranchen siger et gammelt ord, at først den tredje bog beviser, at man er forfatter; nu vælger vi så tallet tre velvidende, at mange umiskendeligt er forfattere med det første værk), men alligevel gerne vil hjælpe debutanterne lidt på vej, kan en løsning måske være at give de nye forfattere et engangsbeløb i forbindelse med udgivelsen af deres første to bøger.

Fx 50.000 kr. ved det første værk og 100.000 kr. ved det andet. Så skaffer man sig selv tid til at skrive det første værk, men får altså 50.000 til at købe et par måneder fri til det andet og fire månedslønninger til det tredje værk.

På den måde kan man blive faset langsomt og billigt ind i forfatterlønsordningen, som så for alvor starter med udgivelsen af det tredje værk (eller hvad der svarer hertil af tidsskriftspubliceringer).