Hay un espacio vacío
con vistas al mar
står der med sirlig skrift ved siden af dette glinsende hjerte.
Jeg er så profan, at jeg ikke kan lade være med at granske det nøje for at finde indgangen til dette ledige hjerterum med udsigt til havet. Det ligger på kvisten til venstre, tror jeg. Det er kun et lille kammer, men det er der, jeg vil stille mit arbejdsbord.
Det er jo ikke noget sjældent syn, at mindre virksomheder og organisationer arbejder sammen med gadekunstnere. Det ser godt ud, og samtidig sender det et signal om, at virksomheden er 'progressiv' eller åbensindet og i kontakt med gademiljøet i kvarteret. Det kan også give facaden en form for beskyttelse mod at blive overmalet med kedelige tags og slagord, for mange graffitikunstnere er tilbøjelige til at respektere deres kollegers værker mere, end de ville respektere en ubemalet port.
Her er så eksemplet på, at det ikke altid fungerer på den måde. Hvad de producerer i denne garage, ved jeg ikke, men det er tydeligt, at den fede lilla tag, som er smurt ud over det sort-hvide værk på porten, skal sende et signal om disrespekt. Det kan vel være både over for kunstnere og garagens ejer.
Mon ikke, det er et kvindehus, der gemmer sig bag garageporten her? Libérate mujer betyder i hvert fald Frigør dig, kvinde.
Jeg er lidt usikker på, hvordan graffitien på porten skal forstås. Er munden forsejlet af det sølvgrå kvindetegn? Gør kønnet det umuligt for kvinden at tale frit, eller er kvindefællesskabet snarere det, der gør det muligt at tale? Og masken?
Havde byen været et galleri, havde denne gyde næppe været den mest eftertragtede udstillingsvæg. Gaden er så smal, at man ikke kan komme på tilstrækkelig afstand af værkerne til at se dem ordentligt.
Mænd og hunde pisser her. Alle andre går hurtigst muligt igennem. Alligevel er hver en tilgængelig kvadratcentimeter mur og plankeværk bemalet.
Hvad jeg særligt holder af ved dette værk, er den måde, hvorpå motivet og farverne arbejder sammen med murens egne farver og egen materialitet. Murstenenes blege orangebrune og den grå mørtel understøtter kunstnerens farvevalg. Murens forfald, ujævnheder, krakeleringer, huller og revner giver karakter til det slidte ansigt. Kunstneren har valgt et motiv og en farveskala, som passer perfekt til netop denne overflade, og derfor vil også solens tæring og blegning arbejde med og ikke mod værket.
Men hvem er hun?
Jeg tror, der findes roser i alle farver, undtagen grøn. Men se, hvor flot en grøn kunne være!
Er der noget Mona Lisa-agtigt over kvinden? Jo, men hvad med hullet i den højre øjenhule? Skal vi se tomheden indeni, eller skal der blot være plads til en rose i hullet? Øjet som vase.
Forestil dig at kigge ud gennem en rose. Eller forestil dig tvært imod at kigge ind i en rose, en grøn rose, når du søger din elskedes blik.
"Der burde have været roser", skrev J.P. Jacobsen engang som indledningen til en novelle. En sætning, der bliver ved at runge i kraniet, selv år efter man har glemt resten af novellen.
Kan også hunde drømme om et lille hus på landet? Måske ikke, men mennesker kan i hvert fald drømme om at have en hund med den slags romantiske sværmerier.
