Marinaleda – det mest interessante socialistiske eksperiment i Europa

 

Hun har fem katte nede på molen

Hun har fem katte nede på molen.

De har hver sin madskål inde mellem stenene, hvor de kan spise i fred for de store stormmåger. Det er et godt skjul.

Det er ved nitiden, hun kommer for at fodre. Hun går raskt til, og man tænker, at hun glæder sig. Spændt er hun. Og mere spændstig, når hun krænger overkroppen ind mellem de store sten, end man ville tiltro en kvinde på hendes alder.

Man kan se, hvordan spændingen forlader hendes muskler, når hun endnu engang må skrabe gårsdagens servering ud i den medbragte skraldepose. Den samme skuffelse gentager sig skål for skål. Hun skælder kattene ud efter tur. For hver skål stavrer hun mere hængeskulderet ned til vandkanten og skyller den, fylder frisk foder på. Måske vil de tage det i morgen.

Men de vil ikke lære det. Hun synes ikke, de kan være bekendt at forsmå hendes franske kartofler. Hun har købt dem med baconsmag.

Grisebasser

En af mine ondskabsfulde bekendte spurgte mig for nylig, om jeg havde tænkt over, hvor mange svineavlere der i deres stille sind går og håber på, at en coronavirus vil mutere helt amok i en af de fikserede søer, så de kan få sikret deres fiktive indtjening i ti år frem på et urealistisk optimistisk niveau uden nogensinde undervejs at skulle lugte af gylle. Det måtte jeg naturligvis på det skarpeste afvise. Den tanke var faktisk aldrig faldet mig ind.

Om Covid 19-kompensation til kunstnere via Statens Kunstfond

I løbet af de sidste par uger har websitet Kulturmonitor været åstedet for en diskussion om den særlige Corona-støtte, som Statens Kunstfond i år vil uddele til skønlitterære forfattere.

Diskussionen begyndte, da fagbogsforfatteren Jørgen Burchardt skrev et harmdirrende indlæg, hvor han brokkede sig over, at kunstfonden ikke gav støtte til faglitterære forfattere.

Det svarede jeg på.

Og så svarede Anne Rosenskjold, som er lærebogsforfatter og næstformand for den faglitterære afdeling af Dansk Forfatterforening, på mit svar.

Og jeg svarede på hendes.

Det gjorde den skønlitterære forfatter og Dr. Phil. Lotte Trane også.

Og Egon Clausen deltog også i debatten og mener faktisk det samme som mig.

Om oktober-valget i Bolivia

I november skrev jeg denne artikel om valget i Bolivia.

Fire digte

I corona-foråret 2020 sendte jeg 4 digte ind til forlaget. Et af dem blev trykt som spar 8 i et sæt spillekort. Her er de alle 4.

1.

Hvor skal jeg 

lede efter de elleve

lyster, som

raslede ud af min

krop under

flugten?

2. 

Jeg tænker på at lave

lister over alle dine

svigt; nej, kun de 

otte, der er 

små nok til, at vi kan

tale om dem.

3.

Eller dengang du skar de

syv bedste

ord ud af mit

sprog

og gav dem til

hunden, som allerede

var så meget mere 

interessant at

scrable med.

4.

Jeg elsker

ni mænd, sagde du engang.

Kun de

tre røde var

mig.

Da 'Afstande over vand' blev nævnt i Deadline

Jeg har ikke været på Lystens værk alt for længe og er derfor bagud med at opdateringen af bloggens læsere. 

Noget, jeg absolut ville have nævnt, hvis jeg havde være online i december, er det øjeblik, hvor bibliotekernes Sarah Corner-Walker Hvidberg i Deadline nævnte ‘Afstande over vand’ som en bog, der kunne have et stort publikum, hvis blot nogen vidste, at den fandtes. 

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke interesserer mig at have mange læsere. Selvfølgelig gør det det. 

Men det er bestemt heller ikke dårligt af en fagperson at blive anbefalet som en, der burde have det. Og se efterfølgende de to gode forlæggere Christel Sunesen og Simon Pasternak i debat om litteraturens vilkår. 

Det begynder 20.40 minutter inde i programmet.

Jeg har skrevet spar 8

 
Forlaget Ekbátana har udgivet et sæt spillekort med hidtil uudgivne digte af 34 danske digtere. Dem kan man finde i snart sagt enhver boghandel, men også her:

Man kan også læse en omtale her og her.

Kenan sidder i Beograd og læser 'Bestemt – En bog om brugen af bestemthed på dansk'

I sidste uge fik jeg på et site, der hedder Academia.edu, en vældig venlig hilsen fra Kenan. Jeg ved ikke, hvem Kenan er, men ved dog, at han læser dansk på et universitet i Beograd. Denne unge mand havde på Academia fundet frem til en lille bog om brugen af bestemthed på dansk, som jeg udgav i 2014. Den havde hjulpet ham til afklaring af forhold ved det danske sprog, som han havde haft svære kvaler med.

Sådan nogle uventede hilsner tror jeg, alle forfattere bliver glade for. De fleste af os lever på en sten og skriver kun, fordi vi ikke kan finde ud af at holde op. Jeg har vel brugt et års fuldtidsarbejde på at skrive den bog, på at læse mig ordentligt ind på emnet, tænke mit projekt igennem, finde den rigtige form til teksten, udtænke illustrative eksempler og målrettede pædagogiske øvelser.

Det begyndte med, at en forfatterkollega og jeg var kommet til at diskutere, hvordan en særlig form for patos var skrevet frem i en litterær tekst. Hvad var det for et sprogligt virkemiddel, der fremkaldte denne højstemthed? Jeg mente, det var en specifik brug af bestemthed. Siden ville emnet ikke slippe mig igen, før jeg var kommet til bunds i det. Og da jeg tænker bedst ved at skrive, havde jeg pludselig en helvedes lang tekst, som det dygtige fagbogsforlag Frydenlund heldigvis var med på at udgive.

Jeg har ikke tjent en krone på den bog og kommer heller ikke til det. Det samme gælder formodentlig forlaget. Jeg ved, at der er sprogskoler, som har købt den, men jeg aner ikke, om de bruger den. Nu ved jeg i det mindste, at Kenan fra Beograd har haft fornøjelse af den. For mig er det en stor ting. Hvorfor skulle man næsten ellers gide fortsætte med at skrive?

Og så er der ovenikøbet kø efter den halvgamle bog på biblioteket, viser det sig. Hvad er nu det for noget?

Mikrofest online!

Nu kører det! Hvor er det her da bare en udelt fornøjelse at læse om! Et kæmpe tillykke med Mikrofest til læserne, til de små danske kvalitetsforlag og deres forfattere, som nu har fået en online-boghandel, hvor de store koncerner ikke skygger for det hele. Men især et gigantisk tillykke til litteraturkrigerne Lars-Emil Foder og Christel Sunesen, som begejstret og stædigt har troet på, kæmpet for og engageret en masse kolleger i det her igennem tre år.